Nej – det handler ikke om vellevned. Det handler om at en gang imellem kan noget være så hjerteskærende meningsløst, at den eneste sunde reaktion er ondt i maven.

Det er kommet mig for øre, at et antal kommuner har ansat resultatlønnede konsulenter til at finde besparelser på støttetilbud til borgere med handicap eller psykisk sygdom.

Det er ikke svært at gætte, hvad der sker inde i hovedet på konsulenten. Men - gad vide, hvad der foregår inde i hovedet på den kommunalpolitiker, der tillader den slags?

Der findes med sikkerhed anstændige konsulenter. Men alene titlen har i dag fået en så odiøs klang af hurtige, smarte og overfladiske ”smaddermænd- og kvinder” med højt hår og spidse sko, at man reflektorisk bør være på vagt.

Desværre overskygger de hurtige, smarte og overfladiske fuldstændigt de anstændige. Et kik ind i de rygende ruiner af statsadministrationen burde være bevis nok.

Det, man kan være sikker på, er, at konsulenten med fløjlstunge i et skarpt blinkende lys fra resultatsøgende regneark vil bortforklare alle bekymringer.

Sandsynligvis godt krydret med allehånde mere eller mindre videnskabelige undersøgelser og ”bench-marking” (jeg undskylder dette konsulentudtryk, men jeg har hørt det så mange gange de sidste to årtier, at det skulle med).

Hvis man som kommunalpolitiker forestiller sig, at en resultatlønnet konsulent afholder sig fra at komme med spareforslag, fordi de både moralsk og fagligt er meningsløse, så er man naiv. Man er mere naiv end loven burde tillade.

Og husk på, at når sandhedens time er nær, så er konsulenterne over alle bjerge med deres resultatløn.

Tænk jer dog om I kommunalpolitikere. Konsulenterne har også regninger der skal betales. Og husk også på, at ansvar ikke kan delegeres. Til sin tid vil det blive husket, at det var jer, der traf beslutningerne, også selvom I blev overvældet og forblændet af både fløjlstunger og blinkende regneark.

Men hvad betyder det? Ikke andet end endnu et søm til velfærdstatens ligkiste. Eller det der er tilbage af den? I hvert fald, hvis en velfærdsstat er en stat, hvor omsorg og empati ikke kun er et ord, der bruges i skåltaler og under valgkampagner.

Når min salige farfar var rigtig vred på egne eller andres vegne, knyttede han næverne i lommerne. Hvis det var helt galt, spyttede han.

Indtil videre nøjes hans sønnesøn med at få ondt i maven.