Nordjyllands Manhattan: - Byg højhuse på Egholm
Foto: Mick Anderson
Aabybro, Danmark, 20171214: BLOGGERE PÅ TV2 NORD - en række nordjyske personligheder blogger om dagligdagen, tendenser og begivenheder i Nordjylland. Christian Roar Pedersen - sognepræst, Hals. Foto: Mick Anderson.
Den tredje limfjordsforbindelse kommer. Det er kun et spørgsmål om tid. Nogle vil sige for lang tid. Men den kommer. Intet kan stoppe privatbilismen. Den er lige så ustyrlig som togdriften. Og seksualdriften. Velfungerende offentlig transport er i øvrigt også helt opgivet. Kun bilen kan forbinde Vendsyssel med resten af Jylland.
Den tredje limfjordsforbindelse kommer. Det er kun et spørgsmål om tid.
Nogle vil sige for lang tid.
Egholm skal da ikke ødelægges med en motorvej. Vi bliver nødt til at tænke meget større end det.
Christian Roar Pedersen, sognepræst, debattør og foredragsholder.
Men den kommer. Intet kan stoppe privatbilismen. Den er lige så ustyrlig som togdriften. Og seksualdriften. Velfungerende offentlig transport er i øvrigt også helt opgivet. Kun bilen kan forbinde Vendsyssel med resten af Jylland.
Mange politikere vil have den tredje limfjordsforbindelse til at gå over Egholm.
Ja, det er nok der, den lander om føje år.
De rige i Hasseris har endnu ikke opdaget, at de kan få en støjende motorvej i baghaven, og resten af Aalborg vil have det fint med at ødelægge Limfjordens idyl med et susende støjhelvede hen over vandet.
I sommers tog jeg færgen til Egholm. Tre minutters gratis sejlads. Boots on the ground, som det hedder på moderne vendelbomål.
Intet kan stoppe privatbilismen. Den er lige så ustyrlig som togdriften. Og seksualdriften.
Christian Roar Pedersen, sognepræst, debattør og foredragsholder.
Det blæste en pelikan den dag ude på øen. Tankerne fløj vidt omkring.
Og så slog det mig: Egholm skal da ikke ødelægges med en motorvej. Vi bliver nødt til at tænke meget større end det.
Manhatten i Aalborg
Lad os istedet lave en helt ny bydel ude på Egholm. I Aalborg og Nørresundby er man allerede begyndt at bygge højhuse. Det virker lidt tilfældigt, hvor de placeres lige nu. Ofte er det der, hvor der er plads og tidligere har ligget gammel industri.
På Egholm er der masser af plads. 605 hektar for at være helt præcis. Det svarer til 6 kvadratkilometer. Bydelen Manhattan i New York har en befolkningstæthed på 25.000 indbyggere per kvadratkilometer. Overført til Egholm vil det svare til 150.000 indbyggere. En fordobling af Aalborgs indbyggertal. Lufthavn tæt på. Det begynder at ligne noget. Byg i højden! Byg Nordjyllands Manhattan. I Århus er de ved at bygge et højhus på 142 meter på havnen. Det må nordjyderne kunne gøre bedre.
Lad os kalde det nye sted “Vendia Island.” På lokalmål: Æ ø.
Christian Roar Pedersen, sognepræst, debattør og foredragsholder.
Østjyder og københavnere skal have kamp til stregen. Den nye storby er nordjysk. Egholm er kun begyndelsen. Hele Vendsyssel er 3.000 kvadratkilometer. Med samme befolkningstæthed som Manhattan kan der bo 75 millioner mennesker på Vendsyssel. Lad os kalde det nye sted “Vendia Island.” På lokalmål: Æ ø.
Indrømmet: Der skal bygges en del højhuse, inden målet nås. Men når den tid kommer, stopper vi ikke. Næste projekt derefter er en bro til Norge. Folk skal nok strømme til. Moms, skat og afgifter har aldrig været populært i Nordjylland, så den nye storby skal selvfølgelig være et skattely. Valutaen hedder jyske dollars.
Jow jow. Sådan kan tankerne flyve en sommerdag.
Vi kunne også bare lade Egholm være. Med natur og 50 indbyggere.
Men det er også lige vildt nok.
Om bloggeren
Christian Roar Pedersen er sognepræst, debattør og foredragsholder. Han er en mand, der kan lide at gå i kjole og tænke over livet. Mødet med andre mennesker over en kop kaffe til en fortrolig samtale er afgørende for ham. Christian er migrant fra Fyn, men er efter 11 år blevet delvist accepteret i Nordjylland. Han blogger om livet, kærligheden og meningen med det hele.