Når de nordjyske folketingskandidater inden for de kommende 11 måneder skal i valgkamp, vil de kunne tage endnu en holmgang om fornuften i en tredje Limfjordsforbindelse via Egholm.
Tilhængerne af projektet havde ellers sat næsen op efter, at anlægsloven - den formelle godkendelse af, at gravemaskinerne kan gå i gang - kunne vedtages i dette forår, og dermed, at de i en forestående valgkamp, alt efter hvornår den kom, muligvis kunne affærdige modstandernes kritik af projektet med, at nu var det jo vedtaget.
Sådan gik det ikke.
Da det tidligere i år viste sig, at de statslige miljømyndigheder ikke var tilfredse med de undersøgelser, Vejdirektoratet havde ladet udarbejde om projektets konsekvenser, blev nye sat i gang og fremsættelsen af anlægsloven i første omgang udsat til efteråret.
Det var dermed stadig muligt, at vedtagelsen kom før valget.
Men nu er den mulighed definitivt ude af billedet.
Egholm kan flytte stemmer
Partierne bag infrastrukturaftalen har besluttet at udsætte fremsættelsen af lovforslaget nok en gang - til samlingen 2023/24. Dermed er det givet, at det ikke bliver det nuværende folketing, der kommer til at tage stilling til anlægsloven. Og at Egholm-projektet endnu en gang kan blive genstand for debat i en nordjysk valgkamp.
Der skal flyttes mange stemmer, før flertallet bag projektet forsvinder (men kommunalvalget i Aalborg viste, at spørgsmålet optager så mange, at det KAN flytte stemmer i ikke ringe omfang).
Særligt de radikale vil i denne sag komme i søgelyset i valgkampen.
Partiets lokale frontfigurer er stærkt imod forbindelsen, men på Christiansborg er de radikale med i aftalen. Tidligere i år varslede transportordføreren ganske vist, at han hos aftalepartnerne ville undersøge, om de ville være med til at få undersøgt alternativer til Egholm-løsningen.
Han har siden måttet erkende, at det ville de ikke.
Over for netmediet Nordtinget har Rasmus Helveg Petersen bekræftet, at Det Radikale Venstre står bag forliget, selv om ordføreren mener, at det “ikke er nogen rentabel forrentning, der kommer ud af de penge, vi bruger på Egholm-linjen”.
Det bliver interessant at se, om det bliver modstanden mod eller den halvhjertede tilslutning til projektet, de nordjyske radikale folketingskandidater vil gå til valg på. Og om det radikale ja til projektet overlever valgdagen.
Selv hvis partiet skulle springe fra aftalen, er det dog langt mest sandsynligt, at der i et kommende folketing fortsat vil være solidt flertal bag den ny nordjyske motorvej.
Undersøgelser rykkes frem
Hos den borgergruppe, der arbejder mod Egholm-forbindelsen, noterer man med tilfredshed, at anlægsloven nu er skudt yderligere et antal måneder ud i fremtiden.
Partierne bag infrastruktur-aftalen begrunder udskydelsen med, at man - udover at få forbedret de undersøgelser, der ikke var grundige nok - vil fremrykke en række undersøgelser, der ellers skulle laves efter lovens vedtagelse og før arbejdets start.
Der er tale om undersøgelser af punkter, hvor netop modstanderne har stillet kritiske spørgsmål. De kan derfor med rette glæde sig over, at deres kritik åbenbart betragtes som så tungtvejende, at alle sten nu skal vendes.
Men når aftalepartierne - inklusiv de radikale - i samme åndedrag slår fast, at projektet som planlagt sættes i gang i 2025, skal modstanderne næppe tolke de nye og mere dybtgående undersøgelser som udtryk for reel vaklen i geledderne hos tilhængerne. Snarere er det udtryk for, at de vil have skytset (mere) i orden, når de skal forsvare sig i det formentlig definitive slag om Egholm-projektet.
I den forestående valgkamp vil de samtidig kunne afparere kritik med, at de jo netop har fremrykket undersøgelserne for at få ethvert aspekt undersøgt, før de - i det nye folketing - stemmer loven igennem.
