Oplev: Nørhalne viser kunst
Janne Jacobsen er en af de kunstnere, der udstiller i Nørhalne.
65 kunstere udstiller i weekenden deres værker i Nørhalne.
Nørhalne-Hallen danner igen rammen om en stor kunstudstilling med 65 kunstnere, fordelt på malerier, glas, keramik, porcelæn, smykker, skulpturer, sten, bronze, jern og tekstil.
Udstillingen åbnes officielt ved en festlig fernisering torsdag den 30. januar kl. 19.00. I forbindelse med ferniseringen vil der være musikalsk underholdning, åbningstale og et glas vin.
Det er 21. gang der arrangeres udstilling i Nørhalne-Hallen og det sker i tæt samarbejde mellem IFN's Kunstvenner og Idrætsforeningen Fremad Nørhalne.
Nørhalne viser kunst
30. januar - 2. februar
Læs mere Her.
Det sker også...
25. januar: Hans og Grethe på Aalborg Teater
Når børn sættes på prøver i eventyr kan de klare alt – selv en ond heks, der lokker med sukker og pandekager. Brdr. Grimms eventyr om Hans og Grete er en stærk og vidunderlig historie for børn om børn, der klarer selv de største prøvelser. Læs mere HER.
30. januar: Ellevilde Ella
Børnefilmen om Ella har premiere torsdag den 30. januar. Læs mere HER.
31. januar: Alphabeat på Skråen
Det gendannede band fra Silkeborg spiller for en fyldt sal
Frem til 3. maj: Belonging på Vendsyssel Kunstmuseum
Udstillingen Belonging har fokus på temaet tilhørsforhold og ligger i tydelig forlængelse af Pernille Egeskovs eksisterende værkpraksis. Tilhørsforhold behandles i udstillingen i bred forstand; geografisk, til natur, til kultur, til sin familie, sin partner, sin krop, sit køn eller sin religion. Læs mere HER.