LIGE NU:

Efter massiv regn: Landsstævne får tommel op til vandaktiviteter

Vandet i Aalborg blev fredag formiddag godkendt, og alle landsstævne-aktiviteter gennemføres.

Der bliver ikke taget nogen chancer med landsstævne-deltagernes helbred, og derfor blev flere vandaktiviteter torsdag aflyst, fordi niveauet af colibakterier i skudehavnen, Vestre Fjordpark og i Limfjorden ud for Vestre Fjordpark var for højt.

Fredag er alt dog i fineste orden og vandets kvalitet bestod sin test.

- Vi fik grønt lys til at gå i vandet klokken 10.05, da vores miljøfolk havde fået resultaterne af deres målinger, så alle vandaktiviteter er godkendt og vi kan gå igang alle steder, fortæller Erik Kristensen, der er afdelingschef ved Aalborg Kommune og ved DGI Landsstævne i Aalborg står for faciliteter og indkvartering på folkeskoler.

- Det eneste, der er lavet om i dag er at den flydende badmintonbane, der havde hjemme i skudehavnen er blevet flyttet til Vestre Fjordpark fordi man ikke kunne få den fortøjret ordentligt først. Men det er jo en lille ting, og heldigvis noget, vi med vores fantastiske faciliteter kunne ordne, siger Erik Kristensen videre.

At man torsdag måtte aflyse flere vandaktiviteter skyldtes, at store mængder overfladevand fra det voldsomme regnvejr, der dagen igennem hang over Aalborg, skyllede ud i fjorden og de to bassiner, så niveauet af colibakterier steg.

- Og dem kan man altså få rigtig ondt i maven af, siger Erik Kristensen, der i øvrigt påpeger, at det ikke er fordi DGI Landsstævne har indtaget byen, man tjekker vandkvaliteten.

- Det ville vi også gøre på en helt normal hverdag, og der ville et ordentligt regnskyl også kunne lukke bassinerne i Vestre Fjordpark og Havnebadet. Så det er noget vi følger tæt, og hvis der kommer regn igen, kan det ske, vi må lukke ned, siger Erik Kristensen, der er rigtig glad for, at blæsten sendte regnen væk fra Aalborg, og fik rusket i vandet.

- Det var fedt, den kom, slutter Erik Kristensen.

Vestre landsret viborg

Mand idømt fem års fængsel for voldtægt af mindreårig på institution

def_thumb,50_percent

gallery Nordjylland bliver blæst igennem: Vindstød af stormstyrke målt

300621 Arne Boelt, Borgmester Hjørring Kommune

play Nyt budgetforlig i Hjørring Kommune: - Vi kan fastholde serviceniveauet

Ole Post Madsen, økonomiformand i Aalborg Freja samt Simon Gasberg som er målmand, anfører og bestyrelsesmedlem i Aalborg Freja.

play Nordjysk pokalsensation: - Giv os AaB i næste kamp

Vestre landsret viborg

Mand idømt fem års fængsel for voldtægt af mindreårig på institution

def_thumb,50_percent

gallery Nordjylland bliver blæst igennem: Vindstød af stormstyrke målt

Til forsiden

Til forsiden