Politiet stiller med 'specialstyrke' til DM-ugen

De firehjulede patruljevogne er skiftet ud med hestekræfter på fire ben.

DM-ugen er godt i gang i Aalborg, hvor flere tusinde mennesker er samlet, og det har blandt andet fået Nordjyllands Politi til at tilkalde forstærkning og ekstra kræfter. 

Altså hestekræfter. 

I Aalborgs gader kan man nemlig opleve to store heste spadsere rundt med betjente på. Og en af betjentene er Berit, der er politiassistent hos Københavns Politi. 

- Vi bliver taget rigtig positivt imod, og man oplever hovedsageligt smil og venlige hilsner fra de folk, vi møder, fortæller hun.

230623 230623politi til hest mihe 8617
Foto: Mie Leonora Heiberg / TV2 Nord

Grunden til, at de store hovdyr pludselig er til stede i det nordjyske, skyldes ikke så meget, at betjentene skal være klar til at gribe ind, hvis der skulle opstår alvorlig kriminalitet. I stedet handler det om at være tryghedsskabende.  

- Det er nærpoliti til hest, kan man sige. Så det er endnu et af politiets værktøjer og en måde, hvorpå vi kan være ude og være synlige og skabe tryghed. Og så er hesten også bare dialogskabende, forklarer Berit om grunden til, at man har valgt at hente ridende politibetjente til byen.

Hvad gør du, hvis du lige pludselig skal rykke hurtigt ud til noget, og du sidder op på hesteryg?

- Så sætter jeg hesten i et lidt hurtigere gear. Så kan vi trave frem til tingene, men er det langt væk, så er det jo ikke en opgave for os, konstaterer Berit, der dog fortæller, at den ridende patrulje sagtens kan komme i aktion. 

- Ser vi diverse forseelser, så vil vi ride hen og tage fat i den pågældene, som så vil blive sigtet for, hvad forseelsen handler om.

Hvad gør man, hvis man skal ind i en butik hurtigt eller et andet sted?

Som udgangspunkt løser vi kun opgaver på gadeplan, men skulle der være et eller andet, hvor vi er lige i nærheden, så vil jeg eller min kollega hoppe af hesten, og så vil den anden, der er tilbage, blive ude og holde hesten, og så går man alene ind og håndterer den sag, forklarer politiassistenten. 

Se hele interviewet med politiassistent Berit herunder: 

Kræver ikke mange års erfaring

Skulle der sidde nogle, som tænker, at jobbet som en ridende betjent bare er drømmen, men som ikke selv har gået til ridning i flere år, så er det altså ikke en dealbreaker. 

- Selvfølgelig er det en fordel, at man har kendskab til heste i forvejen og har en vis rideerfaring. Men man starter ud med et ridekursus, når man bliver ansat i sektionen. Lidt tilsvarende, at man får et motorcykelkursus eller lignende, forklarer Berit.

Det er til gengæld mere svært for hestene, at få titlen som politi-hest. 

- Hesten er nøje udvalgt og specialtrænet til at patruljere. Det er ikke noget, en hvilken som helst hest kan gøre, konstaterer Berit. 


DM-ugen 2023

PH 250623 IN Kvindecykling på fremmarch i disse år Still

play Aalborg-klub vil lave rent lokalt kvindehold: I år prøvede de kræfter med de danske mesterskaber

play Hurtigere, højere, stærkere: Nordjyske atleter på guldjagt ved 'mini-OL' på hjemmebane

PH 230623 Beachvolley DM-ugen VTR 2 Still

play Nicolai og Jesper kan spille DM på hjemmebane for første gang

20230623-184826-L-0x0ma

gallery Se billederne: Annika er den eneste kvinde, som springer ned fra Limfjordsbroen

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland