Pool-spillere ser frem til DM på hjemmebane

Der bliver spillet både 9-ball pool og 5-kegle, når danmarksmesterskaberne i billard skal afgøres til DM-ugen i Aalborg. De nordjyske deltagere satser på, at hjemmebanefordelen kan tage dem hele vejen.

Der er hverken fadøl eller smøger rundt om bordene, når DM i 9-ball pool i dag skydes i gang. Faktisk blev der gjort op med værtshusdelen af sporten for mange år siden. 

Hvis du vil se 9-ball pool til DM-ugen i Aalborg, kan du gå flere steder hen. Der bliver nemlig spillet i Aalborg Billardklubs lokaler, Dan's Pool Hall og Gigantium. I turneringen 9-ball pool stiller 21 spillere op. 

Daniel Kandi og Helene Krogsgaard Mikkelsen spiller begge til daglig i Aalborg Billardklub.

- Det er super fantastisk, at turneringen er på hjemmebane. Vi har rigtig godt materiel her i klubben, og vi føler os hjemme, siger Daniel Kandi. 

Helene Krogsgaard Mikkelsen er den eneste kvinde, der stiller op i turneringen i år, og hun ser frem til at tage kampen op.

- Jeg har glædet mig utroligt meget til at skulle spille DM i min hjemby. Det er fedt, at der kommer spillere fra hele Danmark, siger hun.

OM DM-UGEN

DM-ugen er et nyt og stort sport-event, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt. Et slags mini-OL på dansk grund.

DM-ugen samler de officielle danmarksmesterskaber for 27 specialforbund, hvilket dækker over flere end 50 sportsgrene med flere end 100 discipliner. Over 180 medaljesæt skal uddeles, når DM-ugen afvikles den 23. til 26. juni 2022.

Kilde: Danmarks Idrætsforbund

Tidligere danmarksmester er ikke favorit

For Daniel Kandi er det ikke helt uvant at deltage i danmarksmesterskaberne. Han har nemlig vundet tre gange tidligere.

- Der er to af favoritterne, der ikke kommer alligevel, men der er stadig en rigtig stor favorit i Mickey Krause, som har spillet meget internationalt de sidste to år. Som en lille underdog har jeg nok en chance, siger han. 

Udover Mickey Krause fra Herlev Pool Club deltager også den flere dobbelte danske mester Alan Conway.

- Jeg har nok en hjemmebanefordel her i starten, men til finalekampene søndag spiller vi jo i Gigantium, og så forsvinder den fordel, siger Daniel Kandi.

Kvartfinaler, semifinaler og den endelige finale spilles alle i foyeren i Gigantium søndag.


DM-ugen

DM-ugen scanpixc

play DM-ugen i Aalborg var en stor succes

20220626-185152-L-7263x4842ma

play Alle ryttere på nordjysk hold udgik af DM-cykelløb

PH 260222  19 Diskrimination i cykelløb Still

play Mændene fik nationalmelodi og checks - kvinderne gjorde ikke: - Det er under al kritik

play Nordjysk para-atlet vandt DM-sølv på hjemmebane

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland