Energikrisen har for de fleste danskere betydet højere regninger til elektricitet og varme. Sådan er det også hos det offentlige - det skulle man i hvert fald tro. 

Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. 

Varmeprisen kan nemlig holdes i skak, dels fordi temperaturen i offentlige bygninger er sænket til 19 grader, og dels fordi der er blevet arbejdet aktivt med det, der kaldes databaseret energiledelse. Sådan er det i hvert fald hos Vesthimmerlands Kommune.

- Det har haft en synlig indflydelse at sænke temperaturen til 19 grader. Den tommelfingerregel med, at man kan spare 10 procent på regningen ved at sænke temperaturen to grader, er ikke helt skæv. Men det er den daglige drift, der gennem optimeringer og reguleringer giver de store og blivende besparelser, lyder det fra energileder i Vesthimmerlands Kommune, Christian Martin Baaner. 

Databaseret energiledelse er et værktøj, som kort sagt handler om at skabe et overblik over energiforbruget i de enkelte bygninger, så der kan justeres, og energien kan bruges smartere. 

Mange bygninger har sænket temperaturen 

På et pressemøde i starten af september om energikrisen opfordrede fungerende klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) til, at man sænkede temperaturen til 19 grader i offentlige bygninger for at begrænse energiforbruget.

I Vesthimmerlands Kommune er det ikke bare administrationsbygninger, men alle offentlige bygninger med undtagelse af blandt andet plejehjem, børnehaver og vuggestuer, hvor temperaturen er sænket. Det betyder altså at langt størstedelen af kommunens bygninger har sænket temperaturen.

Dertil kommer det, at der fra 1. december er en konkurrence på kommunens folkeskoler om, hvem der kan spare mest på varme og el frem til slutningen af januar.   

- Temperaturen er meget afhængig af, hvor meget aktivitet, der er i rummet. Der kan godt være 19 grader i et kontor om morgenen på en mandag, hvor centralvarmeanlægget har haft tid til at regulere temperaturen uden forstyrrelser. 

- Tirsdag eftermiddag kan der være 21,5 grader, fordi aktiviteten i rummet stiger, og så stiger temperaturen, forklarer energilederen. 

Det får nemlig ventilationen til at virke kold fordi indblæsningstemperaturen så er lavere, end rumtemperaturen.

Forsøger at få fjernvarme

En anden del af grunden til, at varmeregningen kan holdes i skak, er, at nogle af de bygninger, der førhen var opvarmet med dyr naturgas, nu er lukket ned eller har fået en anden varmekilde. Kun få bygninger bliver stadig opvarmet med gas, og der arbejdes på at konvertere dem til fjernvarme, der hvor det er muligt. 

Fordi gaspriserne er eksploderet betyder det, at 10 procent af kommunens varmeregning går til gas. I 2020 var det ni procent - og dengang var langt flere kommunale bygninger opvarmet med gassen.