Salget af varmepumper stikker helt af: - Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Fra tirsdag klokken 10 kunne man søge om tilskud til energiforbedringer – blandt andet varmepumper, som der allerede er stor rift om.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende.

Sådan lyder det fra indehaveren af Brønderslev El-teknik, Svend Kristian Jensen, når man spørger ham om efterspørgslen på varmepumper.

Det er især stigende el- og gaspriser, der gør, at varmepumperne er blevet mere populære, end de allerede var.

- Det skyldes energipriserne, for hvis du får en varmepumpe, og du bruger en kilowatt, så får du fire igen, siger Svend Kristian Jensen.

Bruger mindre strøm

Ifølge elektrikeren er investeringen ikke steget mere end 10 procent, og med de nuværende elpriser er der gode penge at hente.

Det fungerer nemlig sådan, at har man eksempelvis en luft-til-vand varmepumpe, tager den luften og bruger kun en kilowatt på at give fire kilowatt i varme.

- Hvis ikke du har varmepumpen, så kommer man til at bruge 4-5 kilowatt i forhold til den ene kilowatt, som varmepumpen bruger, forklarer Svend Kristian Jensen.

I restordre

Hos det nyopstartede firma VVS og energi ved Sigurd Møller mærker man også til den stigende interesse for varmepumperne.

- Jeg har rigeligt travlt – især indenfor energiforbedringer, siger indehaver Sigurd Møller Nielsen.

Han monterer blandt andet varmepumper hos kunder, men selvom kunderne bestiller dem, er der udsigt til lang ventetid.

- Der er rigtig meget rift om varmepumperne, men det er ikke nemt at få fat i nogen, siger Sigurd Møller Nielsen og fortsætter:

- Der er rigtig mange fabrikanter, der har over et halvt års leveringstid.


Energikrise

Screenshot 2022-12-20 085442

Langt færre har brugt låneordning til energiregningen, end politikerne forventede

000_1m91qn-8256x5504ma

Inflation rammer nordjyske diabetikere: Over en fjerdedel fravælger altafgørende behandlinger

20161216-084925-L-4384x3137ma

Trist trend fortsætter: Mødrehjælpen sætter rekord for julehjælp

Varme

Kommunes varmeregning holdes i skak - det virker at sænke temperaturen til 19 grader

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland