Solen skinner fra en skyfri himmel onsdag eftermiddag, og det er der mange, der sætter pris på. Men på Klostermarksskolen i Aalborg sætter de bogstavelig talt pris på solens stråler. 

I foråret tog skolebestyrelsen en beslutning om at installere et spritnyt solcelleanlæg på taget af skolens gymnastiksal, og den beslutning skulle vise sig at være aldeles fremsynet. 

Skolens bestyrelse havde bemærket, hvordan krigen i Ukraine gav uro på energimarkedet, og derfor valgte de at slå til, da de fik et godt tilbud på solcellerne. 

- Det er held kombineret med en bestyrelse, der har tænkt sig rigtig godt om, og det kommer os til gode i dag. Men det ændrer ikke på, at vi stadig er opmærksomme på at spare, hvor vi kan, siger skoleleder Lars Peter Nitschke. 

Klostermarksskolen bruger omkring 140.000 kilowatttimer om året. Det spritnye solcelleanlæg hjælper godt til på bundlinjen.

- Det producerer 10 procent af den energi, vi bruger, og det er et forholdsvist stort beløb for en skole af vores størrelse, siger skolelederen. 

Der går sport i at spare

Skolens serviceleder har fået en daglig rutine med at se til, hvor meget energi der kommer ud af solcellerne. 

- Vi er nødt til at kigge på, hvad vi får ud af investeringerne, siger Bo Levisen, der er serviceleder på Klostermarksskolen, mens han studerer tallene på maskinen.

Udover de nye solceller har skolen gennem de sidste 10 år udskiftet alle kontakter, så de er udstyret med sensorer, der tænder og slukker efter behov. Nu har Bo Levisen installeret luxtallene i pir-sensorerne. Det vil blandt andet sige, at han tilpasser lysene sådan, at lokaler med store vinduespartier lyses mindre op end lokaler uden. 

- Det er ret interessant, for der er nogle parametre, vi hele tiden kan flytte på, og så kan vi jo se på bundlinjen, at der kommer noget ud af det i sidste ende, siger servicelederen, som er meget engageret i at finde nye steder, hvor han kan spare på skolens energi.  

Skolens ledelse og ansatte holder ugentlige møder, hvor de blandt andet diskuterer mulige spare-tiltag. Næste skridt er, at de vil gøre det muligt for skolens elever at engagere sig i projektet. 

Derfor arbejder de på at få energiforbruget op på en storskærm, så eleverne kan følge med i, hvor meget skolen bruger.

- Det er også et spørgsmål om at få dem motiveret til, at de er med til at spare penge både for skolen og for samfundets skyld. Det tror jeg egentlig, vores elever har ansvarlighed til at kunne se en mening med, siger Lars Peter Nitschke.