Afskaffelsen af Danmarks forsvarsforbehold kan betyde, at der fremover vil komme flere militære arbejdspladser i Nordjylland, vurderer en EU-professor.
Det blev et stort ja til at afskaffe det danske forsvarsforbehold, da danskerne onsdag gik til stemmeurnerne. I alt stemte 66,9 procent af danskerne ja til at afskaffe forbeholdet.
Det kan få en meget konkret betydning i Nordjylland, som er den eneste region i landet, hvor alle tre militære værn er repræsenteret. De tre værn er Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. I Nordjylland ligger de i henholdsvis Nørresundby, Frederikshavn og Vadum.
Med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet kan Danmark fremover deltage i europæiske militæroperationer, og det kan betyde en større oprustning, men det skal i så fald besluttes politisk:
- Der vil formodentlig komme flere arbejdspladser, for der kommer nok flere soldater. Det ligger lidt i kortene, siger Søren Dosenrode, der er professor i europæisk politik ved Aalborg Universitet.
Det er ikke kun de militære værn, der fremover kan få flere arbejdsopgaver. Det gælder også virksomheder, der arbejder med forsvar og sikkerhed:
- Virksomhedsmæssigt kommer Danmark til at kunne være med i mange af de forsvarsprojekter, der er. Det er alt muligt, der kan laves der, blandt andet cyber-sikkerhed, hvor vi har gode virksomheder heroppe. Så man kan godt forestille sig, at Nordjylland får sin del af kagen der.
Se interviewet med Søren Dosenrode herunder:
Danmark sidder nu med ved bordet
Afskaffelsen af forbeholdet betyder, at Danmark fremover kan sidde med ved bordet, når der skal tales sikkerheds- og forsvarspolitik i EU:
- Danmark er kommet ind i varmen igen i EU. Vi er fuldt medlemmer nu af det sikkerheds- og udenrigspolitiske samarbejde. Før har vi været der, men vi har ikke sagt så meget. Vi har faktisk ikke sagt noget som helst, siger Søren Dosenrode.
Han vurderer, at det er den aktuelle sikkerhedssituation i Europa, der har haft en stor betydning for, at størstedelen af den danske befolkning har sat kryds i boksen med ja:
- Selvfølgelig har det en betydning, det, der sker i Rusland og Ukraine i øjeblikket. Det viser, at det er nødvendigt for stater at rykke sammen. Derudover er det lettere denne gang, for der er ikke tale om suverænitetsafgivelse, siger han og uddyber:
- Det er staterne selv, der bestemmer, om de vil være med. Hvis der er en militær mission, er det Folketinget, der bestemmer, om vi skal være med eller ej. Der er ikke nogen, der kan komme og sige, at det skal Danmark gøre.
TV2 Nord har forud for afstemningen lavet en dokumentar, der gør dig klogere på, hvad forsvarsforbeholdet går ud på. Se den her:
