Politikere: Kærkommen-sag bør stoppe for udlicitering

Lønmodtagernes Garantifond har i dag afgjort, at Aalborg Kommune skal betal en millionregning efter plejefirmaet Kærkommens konkurs. Derfor bekymrer det både Stine Brix (Enhedslisten) og Rasmus Prehn (Soc. dem), at højrefløjen lægger op til, at kommuner og regioner skal udlicitere endnu mere.

Hvem skal betale regningen, når et udliciteret firma går konkurs? Det spørgsmål har netop været oppe og vende, og Lønmodtagernes Garantifond svarede det med, at i Kærkommen sagen, tilfalder regningen Aalborg Kommune.

Det kan gå hen og blive en dyr regning for en kommune, og derfor bekymrer det flere af venstrefløjens politikere, at Venstre lægger op til, at kommuner og regioner skal udlicitere endnu mere.

- Venstre forudsætter, at der kan spares mange penge på at udlicitere og privatisere endnu mere. Men erfaringerne fra Aalborg viser, at det kan blive en rigtig dyr fornøjelse for kommunerne at udlicitere kernevelfærdsopgaver til private virksomheder. Private strammer økonomien hårdt, så de kan vinde udbuddet, men ender med konkurs, siger det nordjyske folketingsmedlem Stine Brix fra Enhedslisten.

Også det nordjyske folketingsmedlem Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet synes mere udlicitering er helt forrykt.

- Når ikke engang Lønmodtagernes Garantifond vil gå ind og hjælpe de tidligere ansatte ved Kærkommen med at udbetale deres løn, så trækker det fuldstændig stikket ud for Venstres plan om øget udlicitering. Hvis vi allerede på det her niveau har problemer med at få udbetalt løn ved konkurs, hvordan skal det så ikke gå med flere udliciteringer? Det er en kæmpe bombe under kommunernes økonomi, siger Rasmus Prehn.


Folketingsvalg 2015

default_thumb

play Formænd: Håber på mere end én nordjysk minister

venstre_minister_emner

Får vi nordjyske ministre?

IMG_0997

gallery Valgplakater hænger der stadig

default_thumb

play TV: Nordjyske politikere festede i København

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland