12-årig pige kørt ihjel: 50-årig tiltalt for narkokørsel

Pige på løbehjul blev kørt ihjel, da hun på løbehjul var på vej i skole.

En 50-årig mand, der er tiltalt for at køre en 12-årig pige på løbehjul ihjel, er nu tiltalt for narkokørsel.

Det fortæller politikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi.

Ulykken skete 11. november på Brøndenvej i Østervrå, da pigen var på vej til skole på sit el-løbehjul.

Den 50-årige er fortsat varetægtsfængslet. Umiddelbart efter ulykken viste en narkotest positivt udslag for cannabis og amfetamin.

I forbindelse med varetægtsfængslingen forklarede den 50-årige i retten, at han var på vej på arbejde, da ulykken skete. Han erkendte i retten, at han havde påkørt den 12-årige pige, men at det ikke var med vilje. Han havde ganske enkelt ikke set pigen på løbehjul, forklarede han.

Ifølge Peter Skovbak skal sagen for retten i Hjørring 21. januar 2020.


Seneste nyt

fra Nordjylland