40-årig drabssigtet fremstilles i grundlovsforhør

Manden blev anholdt og kørt til politigården i Aalborg mandag aften. Han har indtil videre i ønsket at udtale sig.

En 40-årige mand skal tirsdag klokken 14 i grundlovsforhør i retten i Hjørring.

Han er sigtet for manddrab på den 49-årig mand, der søndag aften blev stukket ihjel på en adresse i Frederikshavn. Det oplyser politianklager Janni Nørgaard.

Den 40-årige holder til i Frederikshavn, og er godt kendt af politiet i forvejen for anden kriminalitet.

- Han har indtil videre ikke ønsket at udtale sig, siger Frank Olsen, der er vicepolitiinspektør fra Nordjyllands Politi.

Den knivdrabte blev fundet på Lindegårdsvej i Frederikshavn sent søndag aften.

En 57-årig mand fra Frederikshavnområdet blev mandag varetægtsfængslet i fire uger i drabssagen, imens en 38-årig kvinde også blev anholdt, men løsladt igen.

Ifølge politiet opstod der tumult imellem de mændene, og den 49-årige nu dræbte flygtede til en opgang på en anden adresse på samme gade. Han blev fundet stukket ihjel i en kælderskakt.

Politiet har indtil videre ikke udtalt sig om motivet eller andet konkret om sagen af hensyn til efterforskningen, men har dog bekræftet, at alle fire involverede har forbindelser til narkomiljøet i Frederikshavn. 


Seneste nyt

fra Nordjylland