43-årig mand fundet i god behold
Foto: TV2 Nord (Arkiv)
En 43-årig mand, som fredag var efterlyst, er fundet i god behold.
Nordjyllands Politi efterlyste fredag en 43-årig mand, som torsdag aften havde forladt sin bopæl i nedtrykt sindstilstand.
Cirka en time efter, at efterlysningen var sendt ud, blev manden fundet i god behold.
Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.
- Tak for hjælpen, skriver politiet på Twitter.
Den savnede mand forlod formentlig sit hjem torsdag aften, og han var sidst i kontakt med sine nærmeste pårørende omkring klokken 20.30.
Sagen blev fredag morgen anmeldt til Nordjyllands Politi, som satte gang i en eftersøgning.
Politiet søgte særligt ved Frederikshavn Havn.
Der blev sendt en indsatsleder til stedet for at koordinere politiets indsats. Hundepatruljer afsøgte området, og politiet satte også en drone i luften i forbindelse med eftersøgningen.