Seneste nyt:

Amanda læser grimme kommentarer på Facebook: - I kalder min mor ulækker

Medieliderlig, ulækker og egenrådig er blot nogle af de ting, de nordjyske politikere kaldes på de sociale medier.

Kommentarsporene på Facebook bugner af grimme ord og vendinger. Især når det omhandler politik.

’Hun er så magtliderlig’, ’hun er magtsyg, handling uden omtanke’, ’hun kan lyve og slette sms’er, men hun kan ikke udskyde valg’.

Sådan er ordlyden i kommentarsporet omhandlende den nyvalgte borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit Stenbak Hansen fra Socialdemokratiet.

Og selvom Birgit Stenbak Hansen med tiden er blevet vant til at se de mange negative kommentarer om hende, så er der en anden, der ikke bryder sig om at læse det. Hendes datter.

Overser de pårørende

Amanda Stenbak Uldahl er 27 år og datter til Frederikshavns nyvalgte borgmester. Efter mange år med en mor i politik er den grove tone blevet en del af hendes hverdag. Det er nemlig en tone, hendes mor også selv har.

- Jeg ved godt, at min mor har en meget fri tone. Det er jeg selv vokset op med. Men det er jo ikke kun min mor, folk tilsviner på de sociale medier. Det er så uacceptabelt, hvad de skriver, siger hun.

Der er dog alligevel situationer, hvor man gerne må ytre sin holdning på de sociale medier. Der skal bare være forskel på, hvordan man bruger sit ordforråd, mener hun. 

- Hvis det handler om et emne eller en sag, så er det fint at skrive sin holdning. Men det sekund man begynder at bruge tillægsord som ulækker, magtliderlig og medieliderlig – så begynder det at være personligt fremfor politik. 

Ifølge Amanda Stenbak Uldahl er kommentarerne kun blevet værre med årene. Hun havde ellers sagt til sig selv, at hun ikke længere ville bruge energi på at læse kommentarspor på Facebook, hvis der var opslag om hendes mor. Alligevel faldt hun over et, hun ikke kunne lade vær med at klikke sig ind i. 

quote Det er vanvittigt, hvad man kan tillade sig. Altså, vil de sige det samme, hvis man nu ringer til dem?

Amanda Stenbak Uldahl

Hun mener, at der er en helt særlig gruppe, der bliver overset i debatten. Nemlig den gruppe, hun selv indgår i som værende barn af en politiker. Hun er derfor uforstående overfor, at de, der sidder bag tastaturerne, ikke tager hensyn til, hvem der læser med.

- Folk får bare afløb for deres galde, uden at tænke over os, der er tæt på vedkommende. Og det er jo ikke kun min mor, det sker for. Det må være ufatteligt hårdt for andre politikeres børn at opleve det, folk skriver om dem, siger hun.

Det her er blandt nogle af de kommentarer, som Amanda Stenbak Uldahl har stødt på.
Det her er blandt nogle af de kommentarer, som Amanda Stenbak Uldahl har stødt på.
Foto: Michael Guldbrandt / TV2 Nord (grafik)

Det kræver hård hud

Den unge borgmesterdatter har ret, når hun siger, at det ikke kun er hendes mor, der får ondskabsfulde beskeder på nettet. Peter Sørensen fra Venstre er formand for Plan- og Miljøudvalget i Frederikshavn Kommune. Han har også oplevet at blive kaldt grimme ting online.

- Det er bedrøveligt, at folk er så hårde på sociale medier, siger han.

De triste kommentarer kommer ofte i kølvandet på politikerdebatter, som får plads på de sociale medier. Og det er der en helt særlig grund til, mener han.

- Når man stiller sig til rådighed som offentlig person, så er det forventeligt, at folk har gode og dårlige meninger om en. Men jeg ryster da lidt på hovedet af dem, der skriver. Vi politikere er lette ofre, fordi vi har meget ansvar, siger Peter Sørensen (V).

Ytringspligt eller ytringsfrihed

Amanda Stenbak Uldahl er flere gange blevet ked af at læse, hvad folk mener om hendes mor. Hun er bange for, at folk har misforstået forskellen på ytringsfrihed og ytringspligt. Især på de sociale medier.

- Vi har friheden til at ytre os, men ikke pligten, siger hun.

Hun håber derfor, at folk vil tænke en ekstra gang over, hvad de skriver, før de trykker send.

- Jeg ved godt, at man får nogle dask over tuden, når man stikker den frem. Og med den store tud vi har i Stenbak-klanen, kan vi heldigvis klare en del dask. Men inden du dasker, vil du så ikke godt overveje, om du ville ønske, at den slags blev skrevet om dig? Om du ville ønske, at dine børn læste den slags om dig?