Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Anders frygter for kammeraternes liv på havet - han har selv fået nok og har sagt op

- Det er menneskeliv, det handler om, så jeg har det da skidt med, at jeg ikke længere er med til at hjælpe, lyder det fra Anders Madsen, som netop har sagt op som bådfører hos Skagen Redningsstation. Foto: Henriette Maj Pedersen

Anders Madsen er vant til at rykke ud, når der er brug for hjælp på havet, men han har - ligesom syv andre nu tidligere kolleger på Skagen Redningsstation - sagt op.

- Jeg har det træls med det. Jeg er selv tidligere fisker, så jeg ved, at tingene kan gå galt, og jeg vil da have det skidt med det, hvis folk, jeg kender, går til på grund af det her.

Sådan lyder det fra Anders Madsen, der netop har afleveret sin opsigelse på Skagen Redningsstation, hvor han det seneste halvandet år har været fastansat på fuldtid som bådfører.

Han har været vant til at redde liv og gøre en forskel på havet ud for Skagen.

Sådan er det ikke længere.

Det første møde, vi havde med ledelsen om situationen, blev der sagt, at hvis vi ikke kunne lide lugten i bageriet, så kunne vi bare forsvinde

Anders Madsen, tidligere bådfører, Redningsstation Skagen

Han har sagt op og er nu ikke en del af beredskabet i Kystredningstjenesten, der står til rådighed 24 timer i døgnet året rundt for at hjælpe nødstedte folk til søs.

Årsagen er, at arbejdsmiljøet på Skagen Redningsstation ifølge Anders Madsen er så dårligt, at han ikke længere kan se sig selv i arbejdet. 

- Det første møde, vi havde med ledelsen om situationen, blev der sagt, at hvis vi ikke kunne lide lugten i bageriet, så kunne vi bare forsvinde. Der har helt klart det holdning, at der ikke var noget at snakke om, og det, synes jeg, er lidt problematisk, siger Anders Madsen og tilføjer:

- Jeg synes, det er træls og trist, at vi er kommet i den her situation, men nu er det ude af mine hænder, siger han.

Kollektiv opsigelser

Han står langt fra alene med sine synspunkter. 

Hele otte nu tidligere redningsfolk har kollektivt sagt op på grund af det, de mener, er dårlig kommunikation, ligesom de har manglet indflydelse i det daglige.

- Jeg synes, det er en alvorlig ting, at vi bliver overhørt, der er tale om envejskommunikation, og jeg synes, vi har kæmpet en kamp for at blive hørt og få arbejdet til at hænge sammen, siger Preben Thomsen, der igennem de seneste 15 år har arbejdet som frivillig tilkaldevagt på Skagen Redningsstation.  

- Det står meget kritisk til, og man har falske forhåbninger, hvis man tror, at der er en redningsstation i Skagen, der ville kunne rykke ud og hjælpe med alt på havet, siger Preben Thomsen, der er en af de otte, der har smækket med døren og forladt Skagen Redningsstation. Foto: Henriette Maj Pedersen

De seneste måneder har der været det ene krisemøde efter det andet mellem medarbejdere og ledelse på Skagen Redningsstation, men intet har hjulpet.

Kunne det tænkes, at I har stillet urimelige krav?

- Det føler vi ikke selv, vi har gjort. Vi har forsøgt at gøre ledelsen opmærksom på situationens alvor, og hvor mange erfarne folk man stod til at miste, hvis ikke tingene blev bedre, siger Preben Thomsen og tilføjer:

- Det står meget kritisk til, og man har falske forhåbninger, hvis man tror, at der er en redningsstation i Skagen, der ville kunne rykke ud og hjælpe med alt på havet.

Fiskeriforening: Frygter katastrofale følger

Krisen på Skagen Redningsstation er nu så alvorlig at Strandby Fiskeriforening råber vagt i gevær, for det kan få katastrofale følger for fiskerne på havet, når der i den grad mangler redningsfolk lige nord for den lille fiskerby Strandby.

- Det er et spørgsmål om tid, når vi er på havet, og der er brug for hjælp. Og redningsstationen er jo havets ambulancer, det er derfra, vi skal have hurtig hjælp, siger formanden for Strandby Fiskeriforening, Claus Hjørne.

Hvis bare vi havde kunnet snakke om tingene for fem-seks måneder siden, så var vi ikke endt her

Anders Madsen, tidligere bådfører, Redningsstation Skagen

Fiskeriforeningen opfordrer Søværnet, der er ansvarlig for kystredningstjenesten til at rykke folk fra redningstjenesterne i Hirtshals og på Læsø til Skagen – og det haster med handling, mener Claus Hjørne.

- Den omstrukturering skal -  set med mine øje - være på plads nu. Sådan som det er jo, det kan vi ikke stå på mål for. De er nødt til at få lavet et beredskab, så vi er dækket af, og det ved jeg godt kommer til at flytte kapacitet. Men vi har brug for beredskabet, og behovet bliver kun større hen over sommeren, siger formanden for fiskeriforeningen, der samtidig opfordrer sine medlemmer til at passe endnu mere på hinanden når de er ude på havet.

- Jeg vil opfodre til, at man får et redningssystem op at køre fra i dag, lyder det fra formanden for Strandby Fiskeriforening, Claus Hjørne. Foto: Robert Bedsted Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Søværnet: Det er dybt alvorligt

Skagen Redningsstation er nu er helt i knæ, og hos Søværnet, der er ansvarlig for kystredningstjenesten, lægger man da heller ikke skjul på, at man er ekstremt presset forud for sommerens indmarch af turister med den nuværende medarbejderflugt.

- Det er dybt alvorligt, og vi gør alt, hvad vi kan for at genetablere beredskabet, siger chefen for Søværnets Tredje Eskadre, Mikael A. J. Bill.

Søværnet har netop nu slået en række stillinger op til jobs på Redningsstationen i Skagen.

Deriblandt Anders Madsens job. 

Og det ærgrer ham. For alting kunne ifølge ham have set helt anderledes ud.

- Hvis bare vi havde kunnet snakke om tingene for fem-seks måneder siden, så var vi ikke endt her, lyder det fra den nu tidligere bådfører.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.


Ny afgift er ’dræbende for dansk fiskeri’: - Der er taget kvælertag på det her fag

Selvom der er afsat et trecifret millionbeløb til omstillingen, er de langt fra rolige i Hanstholm.

Fra 1. januar bliver det dyrere at være fisker. Der træder en ny CO2-afgift i kraft, som betyder, at brændstoffet til kutterne frem mod 2025 kommer til at stige med 2,25 kroner.

Priserne er i forvejen høje på grund af krigen i Ukraine - og med afgiften nærmer det sig syv kroner pr. liter. For bare få år siden var prisen nede på to-tre kroner.

Og det skaber dyb bekymring på havnen i Hanstholm.

- Det her får stor betydning for os. Vi bruger en million liter diesel om året. Og to kroner oveni pr. liter diesel, det bliver også til penge. Worst case er, at vi må lukke og slukke. Det her er opskriften på katastrofe, siger Christopher Ditlevsen, der er fisker i Hanstholm.

- Vi kan ikke omstille os til noget andet

Og én ting er prisen. Noget andet er, at fiskerne slet ikke mener, det giver mening at have en afgift, når der reelt ikke er noget grønt alternativ til dieselmotoren.

- Jeg synes, CO2-afgiften i sig selv, den er fin nok, det er fair - hvis der var et alternativ. Vi kan ikke omstille os til noget andet, vi kan ikke have solceller eller batterier eller tage en forlængerledning med. Vi har kun diesel at gøre med, siger Christopher Ditlevsen.

På auktionshuset er de selvsagt afhængige af, at der kommer fisk ind - og på den front er der dårlige udsigter, mener auktionsmester Jesper Kongsted.

- Det her er direkte dræbende for dansk fiskeri, for Hanstholm Havn, Thyborøn Havn og Hirtshals Havn. Der er taget kvælertag på det her fag, big time.

- Dansk fiskeri er minimeret. Og med de her afgifter kan det være, vi bliver fuldstændigt udryddet, siger Jesper Kongsted.

På fiskeauktionen mærker de allerede, at de udenlandske fiskere er begyndt at søge andre steder hen for at undgå afgifterne. Det mærker Morten Mortensen, der er en af dem, der opkøber mange fisk i Hanstholm.

- I løbet af min 35-40-årige karriere er der bygget et rigtigt stort netværk op med fiskere fra Frankrig, Sverige, Norge og Tyskland. Og de vælger os fra nu, på grund af CO2-afgiften.

Afgiften er en del af aftalen om den grønne skattereform fra 2022, som regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF står bag. I aftalen er der også sat 350 millioner kroner af til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Svar fra ministeren

Jacob Jensen, der er minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke ønsket at stille op til interview i dag, men oplyser følgende i et skriftligt svar:

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår.”