Årets Kok kan være nordjysk: Frederikshavner er i finalen
Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix
Der blev søndag afholdt semifinaler i kampen om at blive Årets Kok 2018 i Odense . Her brillerede en ung frederikshavner og kvalificerede sig til finalen.
Der blev kreeret retter af en anden verden, da 15 kokke søndag skulle forsøge at kvalificere sig til finale til Årets Kok 2018.
Ud fra en kasse med råvarer havde de 15 kokke fire timer til at skabe en to-retters menu. En menu, der skulle overbeviserne dommerne om, hvilke 10 kokke, der skulle sendes til finalen i foråret 2018.
Det formåede 22-årige Christopher Mølbjerg Kristensen fra Frederikshavn. Det betyder, at han i 2018 kan blive Årets Kok. Det skriver KanalFrederikshavn.dk.
Christopher Mølbjerg Kristensen er køkkenchef på Strandgaarden på Læsø. Tidligere har han arbejdet på michelin-restauranterne Søllerød Kro og Kadeau i København.
Finalen til Årets Kok 2018 afholdes i Messecenter Herning den 18. marts 2018.