Dale Mitchell stopper i White Hawks
Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen
Dale Mitchell stopper i Frederikshavn White Hawks. Efter 40 kampe i White Hawks trøjen, og i alt fem sæsoner i Metal Ligaen, har Dale ønsket at få opsagt kontrakten for næste sæson med Frederikshavn White Hawks.
Vi må desværre meddele, at
Dale Mitchell har fået en mulighed i udlandet, og han har i samråd med sin familie besluttet, at hvis de skulle prøve noget nyt inden karrieren slutter, var dette en oplagt chance.
- Vi er naturligvis ærgerlige over Mitchells beslutning, men omvendt vil vi ikke stå i vejen for hans ønske, og der skal ikke være noget tvivl om, at vi ønsker ham et stort held og lykke i fremtiden, lyder det i pressemeddelse fra Elite Nord Frederikshavn A/S.
Dale Mitchell havde en stor andel i White Hawks flotte sæson, der som bekendt sluttede med bronzemedaljer.
Dale Mitchell kom til Odense Bulldogs i 2014/15. Han blandede sig konstant i toppen af pointligaen og fik samtidig et rygte som “bad boy” på grund af sit heftige temperament og mange udvisninger. Det faldt dog ned som årene skred frem, og canadieren endte med at være ganske rolig i sin sidste sæson i Frederikshavn, hvor han sluttede med en bronzemedalje, skriver faceoff.dk.
Han var på ligaens All Star-hold i 2016/17, og blev dansk pokalvinder i 2015/16 med Odense. Han nåede 311 point i 238 kampe i sin tid i dansk ishockey.