Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

De blev udsat for krænkelser i rideklub - og føler sig ladt i stikken

Anita Sørensen og Cecilie Enevoldsen blev begge udsat for blufærdighedskrænkelser på den lokale rideskole. Manden bag blev dømt - men han blev ved med at komme i stalden.

En 76-årig mand fik mandag en dom på en måneds ubetinget fængsel og tre måneders betinget fængsel for at være i besiddelse af omfattende børneporno og for i flere tilfælde at have krænket kvinder på den rideskole, han har kontakt til.

Det er anden gang manden er dømt for krænkelser.

Nu står to af de fire kvinder, som den ældre mand er dømt for at krænke, frem og fortæller deres historie for at advare andre.

De blev begge udsat for krænkelser, som den ældre mand tilbage i 2021 blev dømt for.

- Det, der nok rammer hårdest, er, at vi forsøgte at stoppe det dengang, men ikke blev taget seriøst, og derfor er det gået ud over to nye denne gang, fortæller Cecilie Enevoldsen.

Føler de blev gjort til syndebukke

Kritikken er møntet på rideskolens bestyrelse, for mange har vidst, hvad der foregik af ulovligheder i staldene, men ingen har gjort noget, lyder det.

- Det, han har gjort imod os, er rigtigt slemt, men det, at der ikke var nogen, der troede på os, og vi blev gjort til syndebukke - og det var os, der løj. Det kommer med en pris, fortæller Cecilie Enevoldsen, der er en af de to kvinder, der for godt tre år siden anmeldte den ældre mand for at have krænket hendes blufærdighed.

Så vidste jeg godt, at jeg var taget til fange.

Cecilie Enevoldsen

I september 2019 gik noget galt

Hun er kommet på Horsmark Rideklub ved Østervrå siden, hun var bare 11 år, og rideklubben har fungeret som hendes andet hjem. Det var der, hun købte sin første pony. 

I en periode har hun også været en del af bestyrelsen, men tilbage i september 2019 gik noget helt galt.

Den ældre mand, der ofte var i stalden, kom hen til hende i sadelbaren. Cecilie Enevoldsen var da en ung kvinde, ikke umiddelbart bange for ham, men vidste godt, hvad klokken var slået, da hun så, at manden drejede hovedet fra side til side og tjekkede lokalet for, om der måtte være andre til stede.

- Så vidste jeg godt, at jeg var taget til fange, og jeg begyndte så småt at gå i panik. Hvad vil han, tænkte jeg, fortæller Cecilie Enevoldsen om episoden for fem år siden.

Det, han ville, var, at han tog fat med begge hænder om hendes hoved og holdt fast om det, fordi han ville kysse hende på munden. Hun nåede at rykke sig væk og smutte ud af sadelrummet.

Han blev dømt i 2021

Den ældre mand blev siden dømt for blufærdighedskrænkelse for det, der skete, men det er ikke den eneste gang, hun er blevet krænket af den nu dømte mand. 

- Jeg har været udsat for, at han har klappet mig i røven i ny og næ, når det har passet ham, fortæller Cecilie Enevoldsen.

Den nu 76-årig mand, der har tætte relationer til klubben og derfor jævnligt kommer i stalden, er dømt for gentagne gange at have krænket kvinder - også Anita Sørensen, der er kommet i klubben i mange år og en overgang har været bestyrelsesformand.

Anita har været sygemeldt siden

I dag fortæller hun om flere episoder på hestejendommen, episoder som den dag i dag fortsat plager hende.

- Det har haft den konsekvens, at jeg er brudt sammen. Jeg er blevet sygemeldt fra den læreplads, jeg var startet på - og jeg er i dag stadig sygemeldt. Det går mig fortsat på det, han har gjort mod mig - og også den måde bestyrelsen tacklede hele situationen på, sidder i mig.

- Han er dømt for at have kysset på mig og for at have fastholdt mit hoved, så han kunne kysse på mig. Han er dømt for at tage på min numse, og for at sætte sig ind i min bil og rage mig i skridtet, selv om jeg sagde, han skulle lade være. Og så er han også dømt for at spørge, om jeg ville have sex i halmen med ham, fortæller Anita Sørensen.

Ligesom hun gjorde i Retten i Hjørring tilbage i 2021.

Her blev han dømt for at have krænket hendes blufærdighed.

- Nu er det nok

- Det med bilen, hvor han ragede mig i skridtet, har sat sig rigtigt hårdt på mig, og derefter tænkte jeg, at nu er det nok, siger Anita Sørensen.

Hun valgte at flytte sin hest og forlade stedet, og siden da modtog hun flere henvendelser fra andre fra rideklubben - fra kvinder som også havde følt sig krænket.

- Jeg troede, jeg var alene om det, men pludselig tegnede der sig et helt andet billede. Der var andre før mig, siger hun.

Hun begyndte da at tale med Cecilie Enevoldsen om sine oplevelser, og begge var enige om, at sådan skal det ikke være, det skal man ikke acceptere, fordi man er i en rideklub.

De valgte at gå til politiet og anmelde den ældre mand for krænkelser, som han siden blev fundet skyldig i.

Føler sig svigtet

Tilbage sidder de med følelsen af, at bestyrelsen i rideklubben intet gjorde for at hjælpe dem,  selvom bestyrelsen ifølge de to kvinder udmærket vidste, hvad der var foregået.

- Jeg føler mig svigtet, jeg synes ikke, bestyrelsen har taget det seriøst. Det er bestyrelsens opgave at beskytte sine medlemmer, men det var ligesom om, det ikke var sket, siger Anita Sørensen.

Derfor har Anita Sørensen i dag heller ikke meget til overs overfor bestyrelsens udmelding mandag aften, efter den 76-årige igen blev dømt for blufærdighedskrænkelser.

Dengang lød det, at bestyrelsen var i chok over det, der var sket.

- De kan være i chok i forhold til, at han er dømt for at være i besiddelse af børneporno, men de kan ikke være i chok over, han har begået blufærdighedskrænkelser, det er der flere, der har vidst, siger Anita Sørensen og tilføjer:

- Det viser, at der er flere, der løber fra sit ansvar.

Cecilie Enevoldsen tilføjer, at det er hendes oplevelse, at alting bare fortsatte som hidtil i klubben.

Kan ikke genkende kritikken

TV2 Nord har forelagt kritikken for bestyrelsesformand Ole Thomsen, og han siger, at han ikke kan genkende kritikken.

- Vi i bestyrelsen har taget dommene seriøst, og vi tager på det kraftigste afstand fra det, der er foregået. Tilbage i 2021 har vi i samarbejde med politiet og Frederikshavn Kommune lavet en regel om, at den dømte ikke måtte være i stalden uden en anden voksen, hvis der var børn under 15 år til stede. Hvad skulle vi gøre anderledes, når han i retten ikke fik opholdsforbud, og dommeren dengang sagde, at der ikke var grund til at tro, han ville gøre noget lignende igen, siger Ole Thomsen, bestyrelsesformand, Horsmark Rideklub.

Rideklubben lukket midlertidigt 

Bestyrelsen i rideklubben har denne uge holdt krisemøde om den seneste dom, al aktivitet i klubben er midlertidigt stoppet, og bestyrelsen kræver, at den dømte 76-årige mand skal forlade matriklen, hvis rideklubben skal fortsætte som lejer på stedet.

 - Vores medlemmers sikkerhed og tryghed prioriteres højt, og vi tager stærkt afstand fra den omtalte sag. Vi har bortvist vedkommende og pauseringen er for at give vedkommende mulighed for at afhente sine ejendele og finde en ny bopæl, lyder det fra bestyrelsesformanden, som ikke kan udelukke, at den alvorlige situation kan ende med, at klubben må lukke.

Meget er forandret 

I dag har Cecilie Enevoldsen heste hjemme hos sig selv, og meget er forandret i hendes liv, siden hun havde sin daglige gang på Horsmark Rideklub.

- Jeg er blevet mere indelukket og passer meget mig selv, og så føler man sig lidt beskidt og flov over, at man ikke har turde sige fra. Jeg har egentlig altid betragtet mig som en stærk person, der godt kunne slå fra sig, hvis - men det gjorde jeg bare ikke, jeg gik i stå, fortæller Cecilie Enevoldsen.

På baggrund af den seneste dom har Sammenslutningn af mindre rideskoler i Nordjylland meddelt, at man med øjeblikkelig virkning har stoppet samarbejdet med Horsmark Rideklub.

Du kan se hele indslaget herunder:

0 seconds of 3 minutes, 50 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
03:50
03:50
 

- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

0 seconds of 26 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
00:26
00:26
 
Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

0 seconds of 19 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
00:19
00:19
 
Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

0 seconds of 13 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
00:13
00:13
 
Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

0 seconds of 5 minutes, 54 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
05:54
05:54
 

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

0 seconds of 1 minute, 59 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
01:59
01:59
 
Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

0 seconds of 9 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
00:09
00:09
 
Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.


0 seconds of 8 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
00:08
00:08
 

Lyt til artiklen

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

0 seconds of 18 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
00:18
00:18
 
Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.


Social dumping: Tre Aalborg-virksomheder under lup

Lyt til artiklen

Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol.

Fejl og snyd blev for nyligt konstateret af Skattestyrelsens medarbejdere i en landsdækkende kontrolaktion.

I hele 33 ud af 52 kontroller blev der fundet indikationer på social dumping. Tre Aalborg-virksomheder er nu under Skattestyrelsens lup for problemer og humbug.

Hvad er social dumping?

Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i et andet land til en lavere løn og under ringere arbejdsforhold, end hvad der gælder for det pågældende lands arbejdstagere.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det var i sidste uge, at Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet aflagde visit hos fem Aalborg-virksomheder, som hovedsageligt opererer inden for restaurationsbranchen.

- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger indikerer, at der kan være problemer med social dumping. Kontrollerne viser, at de tre Aalborg-virksomheder er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, funktionsleder i Skattestyrelsen.

Virksomhederne kan nu se frem til at blive kontrolleret yderligere, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.

- Når vi skal se nærmere på tre virksomheder, skyldes det, at vi under kontrollen har oplevet nogle uoverensstemmelser og uklarheder omkring moms og skat, som vi skal have set nærmere på. Desuden mener vi, at medarbejderne i en enkelt virksomhed, skal anses for arbejdsudlejede til den danske virksomhed, de udfører arbejde for, siger Ernst O. Nielsen.

I forbindelse med kontrollerne har Skattestyrelsen på landsplan talt med 161 medarbejdere. 110 blandt dem var udenlandske.

Det var årets ottende landsdækkende aktion mod social dumping foretaget af Skattestyrelsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på 'Cookies' i websidens menu. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies

Du kan altid ændre dine personlige indstillinger.