Dronningen kommer til Skagen og åbner dansk-fransk udstilling

Dronning Margrethe åbner sommerudstillingen på Skagens Museum, "Krøyer og Paris - franske forbindelser og nordiske toner".

Skagens Museums sommerudstilling slår dørene op med royal opmærksomhed, når dronning  Margrethe torsdag 12. maj åbner prestigfuld udstilling med franske værker.

Hendes Majestæt Dronningen besøgte sidst Skagens Museum i 2016 i forbindelse med indvielsen af en større udvidelse af museet.
Hendes Majestæt Dronningen besøgte sidst Skagens Museum i 2016 i forbindelse med indvielsen af en større udvidelse af museet.

Det er første gang i seks år, at dronningen gæster museet, og hun kommer til at kunne opleve intet mere end impressionismens hovedværk, Claude Monets imponerende Impression, soleil levant.

Værket kommer for første gang til Danmark. Det regnes som et af verdens mest betydningsfulde kunstværker. Det lagde navn til en ny kunstretning, og så lånes det stort set aldrig ud.

Claude Monet: Indtryk. Solopgang, 1872 Impression, soleil levant © Musée Marmottan Monet, Paris
Claude Monet: Indtryk. Solopgang, 1872 Impression, soleil levant © Musée Marmottan Monet, Paris

Der er således tale om et fuldstændigt sensationelt lån, når det franske museum Musée Marmottan Monet låner impressionismens hovedværk til en større udstilling om Krøyer og Paris på Skagens Museum. 

Udstillingen "Krøyer og Paris - franske forbindelser og nordiske toner" på Skagens Museum markerer afslutningen på et treårigt tværnationalt forskningsprojekt om P.S. Krøyer og kunstnerens franske forbindelser.

Unik dansk-fransk samarbejde

Der er tale om et forskningsbaseret samarbejde mellem Musée Marmottan Monet og Skagens Kunstmuseer, og samarbejdet har introduceret Krøyer for det franske publikum med udstillingen L’heure bleue de Peder Severin Krøyer på Musée Marmottan Monet i 2021 og tilvejebragt interessant ny forskning, blandt andet i forhold til synet på Krøyer, på de franske forbindelser og på den nordiske tilstedeværelse i Paris. 

Det samlede projekt er under protektion af Hendes Majestæt Dronningen, som således også åbner den unikke udstilling. 


Udstillingen "Krøyer og Paris - franske forbindelser og nordiske toner"  kan opleves på Skagens Museum fra 13. maj til 18. september. Og Skagens Museum har valgt at udvide den daglige åbningstid i hele perioden fra klokken 9 til 19, idet man forventer et stort publikum til netop den unikke udstilling.


Seneste nyt

fra Nordjylland