Forældrepar tiltalt for mishandling af børn

I seks år oplevede to børn i Frederikshavn ugentligt at blive udsat for brutal vold og trusler.

Et forældrepar er i morgen onsdag på anklagebænken i Retten i Hjørring, hvor parret er tiltalt for gennem seks år at have mishandlet og truet deres to små børn.

Forældreparret er tiltalt for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter og trusler på livet.

Mishandlingen af parrets børn fandt sted i perioden juli 2014 til juni 2020 på adresser i henholdsvis Svendborg og i Frederikshavn.

Ifølge anklageskriftet er børnene flere gange ugentligt blevet slået på arme og ben med en træpind og/eller en tøjbøjle. Og de er flere gange ugentligt blevet hevet i håret og truet med vold, hvilket har skabt frygt hos børnene.

Anklagemyndigheden tager forbehold for at nedlægge påstand om udvisning vedrørende de to tiltalte.


Seneste nyt

fra Nordjylland