Det er scener som denne fra Nørlev Strand, man helst vil undgå i Frederikshavn Kommune. På en strækning syd for Sæby Havn har lodsejerne siden 2011 kæmpet for at sikre deres huse, fordi kraftige vinterstorme æder af kysten. Foto: Henning Bagger, Scanpix

Frederikshavn blæser til kamp mod sultent Kattegat

Frederikshavn Kommune planlægger at bruge 150.000 kroner på at undersøge, om en kyststrækning syd for Sæby Havn kan få kystsikring efter ny lov.

Normalt, når man taler om kystsikring i Nordjylland, glider tankerne uværgerligt hen på Vestkysten, hvor både sommerhuse, kirker og nu også snart et gammelt fyrtårn har måttet overgive sig til naturkræfterne, der har ædt af kysten.

Men også på den modsatte kant af Vendsyssel kan havet og blæsten bide fra sig. Det mærker man på en strækning sydpå fra Sæby Havn, hvor lodsejerne nu siden 2011 har arbejdet på at sikre kysten og dermed også deres huse.

Og nu får de økonomisk og teknisk hjælp fra Frederikshavn Kommune. 

Læs også Havet æder ved Sæby

På et møde i Teknisk Udvalg mandag aften blev det besluttet at afsætte 150.000 kroner til forundersøgelser af kystsikring langs med Solsbækvej. Det fortæller formand for Teknisk Udvalg, Lars Mejlvang Møller (V).

- Det har vi gjort, fordi vi kan se, at der hvert år ryger nogle meter af kysten herovre, og fordi vi fra kommunens side også er interesseret i at få sikret kysten. Vi har nemlig en kloakledning til at løbe mellem husene og stranden, så sammen med lodsejernes kystsikringslaug vil vi nu undersøge, hvilken type kystsikring der er bedst, siger Lars Mejlvang Møller.

Med 25 års-reglen kan vi blive nødt til at vente, til vinterstormene har ædt måske 10 meter mere af klitterne, før vi må gøre noget. Og det vil vi helst ikke vente på.

Lars Mejlvang Møller, Venstre

Han håber, at han og Frederikshavn Kommune kan få overbevist Kystdirektoratet om at godkende en anden løsning end den sandfodring, de normalt tyer til.

- Vi håber, at der senest til januar vil ligge en lovændring klar, som gør, at vi som kommune kan få mere at skulle have sagt om typen af kystsikring, end vi kan i dag. Hverken vi eller lodsejerne er specielt interesserede i at skulle sandfodre for evigt, så vi håber, vi kan lave eksempelvis en hård klitfodssikring, hvor vi lægger sten ind i klitfoden og dækker dem med bevoksning, siger Lars Mejlvang Møller.

Forhåbentlig vil en lovændring også gøre op med den 25 års-regel, der har hersket på området hidtil - den betyder, at man først må begynde at kystsikre, når man kan se, at bebyggelse eller veje vil komme i fare inden for de næste 25 år. 

Læs også Partierne er enige: Der skal bygges ny fiskepassage i Sæby

- Der vil vi hellere bruge rettidig omhu. For med 25 års-reglen kan vi blive nødt til at vente, til vinterstormene har ædt måske 10 meter af klitterne, før vi må gøre noget. Og det vil vi helst ikke vente på, siger Lars Mejlvang Møller.

En mulig lovændring vil træde i kraft tidligst 1. januar. Inden da vil Frederikshavn Kommune lave forundersøgelser af de forskellige typer kystsikring og deres indvirkning på landskabet, før de skriver en ansøgning til Kystdirektoratet. 

00:38

Normalt, når man taler om kystsikring i Nordjylland, glider tankerne hen på Vestkysten, hvor vandet æder sig ind på kysten. Men også på den modsatte side af Vendsyssel kan havet og blæsten bide fra sig

Luk video