Historisk video: Da Bill Clinton var i Frederikshavn

D. 29. september 2006 var Frederikshavn på den anden ende. Et prestigefyldt besøg fra USA. En amerikansk ekspræsident.

En punktlig amerikansk ekspræsident trådte ind på scenen i Arena Nord i Frederikshavn klokken 20:30 d. 29. september 2006 og startede sin tale med ordene:

- Nu, hvor jeg ikke længere er præsident, kan jeg få lov til at sige lige, hvad jeg vil. Men selvfølgelig er der heller ikke nogen, der længere bekymrer sig om, hvad jeg mener.

Video: Se Bill Clinton ankomme til Arena Nord. TV2 Nords reporter Robert Bedsted får mulighed for at stille et spørgsmål til ekspræsidenten. 

Forud for Bill Clintons, eller William Jefferson Clinton, indtræden på scenen, havde FN's tidligere våbeninspektør, Hans Blix, snakket de 2500 publikummer varme med et oplæg om blandt andet masseødelæggelsesvåben. 

Tilhørerne under tidligere USA præsident Bill Clinton tale på et Business Leader Seminar i Arena Nord i Frederikshavn.
Tilhørerne under tidligere USA præsident Bill Clinton tale på et Business Leader Seminar i Arena Nord i Frederikshavn.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Global opvarmning 

Det er ikke nyt at fokusere på klimaforandringer og global opvarmning i politik. Bill Clinton havde i sin tale i 2006 netop global opvamrning som et af de vigtigste emner. 

- I skal være stolte af jeres land. En succesrig økonomi, et fantastisk velfærdssystem og ikke mindst jeres vindenergi, sagde han blandt andet.

 
 
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Alle kunne købe billet

2.500 publikummer havde muligheden for at opleve Bill Clintons tale. Billetterne blev revet væk fra Frederikshavn Turistkontor. 

Her køen i turistkontoret d. 21. august 2006 kl. 11.00.
Her køen i turistkontoret d. 21. august 2006 kl. 11.00.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

For 2500 kr. fik man en guld-billet, der inkluderede middag. Sølvbilletten kostede 1500 kr., men så skulle man altså spise hjemmefra. 

Her ses de 2 glade bagmænd bag besøget, tv. Kim Høfler og th Henrik Røde Jensen med et par af de tilbageblevne billetter d. 21. august sidst på formiddagen.
Her ses de 2 glade bagmænd bag besøget, tv. Kim Høfler og th Henrik Røde Jensen med et par af de tilbageblevne billetter d. 21. august sidst på formiddagen.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

D. 21. august, hvor billetterne blev sat til salg, var der kun 200 biletter tilbage ved middagstid. 

Obama til Aalborg

Lørdag den 28. september 2019 vil USA's 44. præsident, Barack Obama, tale om lederskab og entreprenørskab i fremtiden i Musikkens Hus i Aalborg. 

Barack Obama var amerikansk præsident gennem to embedsperioder fra 2009 til 2017, og han er den første afroamerikanske præsendent i USA's historie. I sin tid som præsident besøgte han Danmark to gange.

Vi fulgte eventmageren Henrik Røde Jensen, da Obama kom til Kolding. 

Præsident Obama har siden sin tilbagetrædelse som amerikansk præsident for knap tre år siden dedikeret en stor del af sin tid på at uddanne og tale til fremtidens ledere.

Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, ser frem til besøget af den forhenværende præsident.

- Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det her bliver et nyt klimaks for Aalborg og hele Nordjylland.

Portræt af manden bag besøget: Henrik Røde Jensen.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland