Internationale kunstnere fortolker Skagens huse
Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen
Kendte Skagen-huse fortolkes i en ny udstilling på Skagen Odde Naturcenter.
Kendte bygninger i Skagen bliver kigget på med nye øjne. Otte internationale kunstnere er netop nu i byen for at lave deres egne fortolkninger af otte udvalgte bygninger.
Otte af Skagens kendte bygninger og huse er omdrejningspunktet i en stor udstilling på Skagen Odde Naturcenter.
Shaun Wrigth fra Brighton i England er en af de otte kunstnere, som er blevet udvalgt til at deltage i udstillingen.
- Jeg elsker Skagen. Jeg er meget optaget af den sorte periode i byggerierne, siger Shaun Wrigth, som er uddannet artitekt.
Kunstnerne har en uge til at lave deres udstilling, og deres fortolker af bygningerne kædes sammen med en fotoudstilling med billeder af 50 huse i Skagen før og nu med deres historie.
De har alle fået en case-bygning, som de skal fortolke. Shaun Wright har fået til opgave at se på et Skagens hus på Hollændervej. Han arbejder i sin fortolkning med både huset og naturen.
- Jeg er i gang med at bygge en bro, som forbinder det indenfor med det udenfor, siger Shaun Wrigth.
Et andet sted i Skagen Odde Naturcenter er de to københavnske designere Mimmi Ravn og Eva Blichfeldt i gang med at fortolke Skagen Banegård og Skagens Museum.
- Det bliver forsiden og bagsiden af bygningerne, som vi arbejder med, og hvad der sker inden i, fortæller Eva Blichfeldt.
Kunstnerne kom til Skagen i søndags, og de har arbejdet med deres udstillinger siden mandag. De har til og med i morgen lørdag til at gøre deres arbejde færdigt, så der bliver knoklet i dag for at nå i mål til deadline.
Udstillingen åbner 29. april.