Henrik Krogh Larsen er fiskeskipper i Strandby.
15 fiskefartøjer er blevet udpeget til at skulle have kameraovervågning ombord. Det får nu Strandby-fisker til at kaste håndklædet i ringen.
Fiskeskipper Henrik Krogh Larsen har fået den besked, han frygtede. Hans skib, FN 261 Stjerne, er blandt de 15 første fartøjer i Kattegat, som skal have monteret overvågningsudstyr.
Udstyret skal kontrollere hvilke arter, der bliver fanget, samt kontrollere den præcise størrelse på fiskene.
- Mine folk har sagt, at de går i land, hvis de skal overvåges. Det lægger et kæmpe pres på dem. Kommer de til at gøre det mindste forkert, kan de risikere at lukke et helt fiskeri ned i Kattegat. Uden mine folk ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre, siger Henrik Krogh Larsen.
Fiskere føler sig mistænkeliggjort
Udsigten til kameraudstyr på fartøjerne har skabt stor frustration og vrede blandt fiskerne, som flere gange har protesteret. De føler, at de bliver mistænkeliggjort.
- Jeg vil simpelthen ikke statsligt overvåges på en privat arbejdsplads, siger Henrik Krogh Larsen.
Torsdag aften fik Henrik Krogh Larsen beskeden om, at hans skib var et af de første, der skal overvåges. Det var dråben, der fik bægeret til at flyde over – og fredag har han sat skibet til salg.
- Jeg har ikke sovet hele natten. Jeg er rigtig, rigtig ked af det. Det er hele mit livsværk, jeg sætter til salg. Det er fandeme ikke nemt. Jeg kan næsten ikke sætte ord på det – det er helt så jeg står med tårer i øjnene, siger fiskeskipperen.
Kontrollører har oplevet uoverensstemmelser
Ifølge fiskeriminister Mogens Jensen fra Socialdemokratiet er kameraovervågningen i sidste ende for fiskernes skyld, da kameraprojektet er en forudsætning for, at man fortsat kan fiske jomfruhummere i Kattegat.
Derfor kommer der videoovervågning på fartøjerne i Kattegat
I 2022 skal cirka 100 fartøjer i Kattegat have installeret kameraer. Det er en del af en aftale, som fiskeriminister Mogens Jensen har indgået på et ministermøde i EU.
Internationale eksperter har anbefalet, at man slet ikke må fange torsk i Kattegat. Men torsk er en uundgåelig bifangst, når der fiskes efter for eksempel jomfruhummer, og en 0-kvote vil derfor lukke ned for fiskeriet.
Under forhandlingerne nåede man derfor frem til en løsning, der betyder, at der stadig kan fiskes en reduceret mængde torsk i Kattegat. Til gengæld skal kameraovervågningen kontrollere fangsten.
Det er staten, der betaler for kameraudstyr og montering, men fiskerne skal selv betale for den løbende drift.
Påbuddet om kameraovervågning følger farvandet, og altså ikke den enkelte fisker eller det enkelte fartøj.
- Det hele bunder i, at torskebestanden er så dårlig, som den er. Den skal vi have genoprettet, hvis der skal være torsk i fremtiden. Vi sikrer, at alle overholder de samme retningslinjer. Man kan ikke snyde på vægten og smide fisk ud, der ikke skal smides ud, siger Mogens Jensen.
Har I en oplevelse af, at kvoterne og landingsforpligtigelsen ikke bliver overholdt nu?
- Vi ved, at der er stor forskel på det, der står i fiskefartøjernes egne logbøger, og det, som kontrollørerne ser, når de er med ombord. Der er en uoverensstemmelse, siger Mogens Jensen.
Han mener ikke, at man som Henrik Krogh Larsens medarbejdere skal frygte at begå fejl, der kan koste dyre bøder eller retten til at fiske i Kattegat.
- I opstartsperioden vil det handle mere om vejledning end om kontrol. Og dem, som får et kamera monteret, slipper så for at fiske med særligt selektive redskaber, som andre fiskere skal fra 31. maj. Det er vigtigt at sige, at kameraerne kun overvåger der, hvor fiskene bliver håndteret, og så tager man stikprøver og ser, hvor mange fisk, der er kommet ind, og om noget bliver smidt ud, siger han.
Nægter man at tage kameraet ombord, må man ikke fiske i Kattegat.
- Det er som om, vi bare skal ned med nakken
Henrik Krogh Larsen har svært ved at se, hvordan kameraovervågning kan være for fiskernes skyld. For ham er tiltaget endnu et tiltag i rækken, som gør det svært for fiskerne at udføre det arbejde, de er sat i verden for: nemlig at fiske.
- Vi har i de sidste mange år gjort alt, hvad der står i vores magt, for at overholde lovene. Vi har taget det ene nye redskab ind efter det andet. Men det bliver bare værre og værre. Der er snart mere papirarbejde end fiskeri. Det er som om, vi bare skal ned med nakken, siger fiskeskipperen fra Strandby.
Der er snart mere papirarbejde end fiskeri.
Henrik Krogh Larsen, Strandby
Han fortæller, at han har kendskab til tre andre fiskere, som udover ham også har valgt at sælge skibet på grund af overvågningen.
Fiskeriministeren er ærgerlig over den reaktion.
- Det her handler om torskens overlevelse i Kattegat. Vi sikrer en torskebestand, og det er til gavn for fiskeriet. Vi har spurgt fiskeriets organisation, om man hellere vil have en løsning med den svenske rist, og der var svaret et klart nej. Vi har gjort det her for fiskernes skyld, siger Mogens Jensen.
Det er som udgangspunkt alle fartøjer med bundslæbende redskaber, der i en periode har haft 20 eller flere havdage i Kattegat, som skal have opsat overvågningsudstyr.
Nordjyske borgmestre bakker fiskerne op
Borgmestrene i de nordjyske kystkommuner kan godt forstå frustrationen hos fiskerne, og opfodrer til, at sørge for at projektet med kameraovervågning bliver indrettet på en måde, så fiskerne også kan se sig selv i det.
Derfor har borgmestrene nu sendt et åbent brev, hvor de opfordrer til at finde en ny vej for dansk fiskeri, brolagt med tillid og respekt.
- Vores motivation for at skrive det brev er, at vi har et erhverv i knæ. Fiskeriet er både ramt af Brexit og af Corona - og nu kommer det her oveni, forklarer Birgit S. Hansen, socialdemokratisk borgmester i Frederikshavn Kommune og formand for netværket af fiskeriafhængige kommuner til TV2 Nord.
- Vi ved godt, at det er Folketinget der sender ministeren afsted med et forhandlingsmandat til EU, og derfor er der et politisk flertal bag den aftale. Men vi opfordrer til at finde en vej, som fiskerne kan se sig selv i.
Åbent brev fra seks nordjyske borgmestre
Så er kameraovervågning af dansk fiskeri kommet tættere på
Det har længe været snak – nu er det virkelighed. Da Danmark i 2019 tog til EU for at forhandle for fiskeriet, sagde man som det eneste land ’ja’ til, at fiskefartøjer skal kameraovervåges i Kattegat. Nu er 14 fiskefartøjer udvalgt til at få monteret kameraovervågning. En fartøjsejer har desuden meldt sig frivilligt, hvilket bringer antallet op på 15 fartøjer. Det sker i form af et projektet om elektronisk monitering i Kattegat.
De 15 fartøjsejere er i dag blevet orienteret om, at de er valgt. De vil senere på året blive kontaktet af Fiskeristyrelsen for at få udarbejdet en individuel fartøjsplan, der fastlægger de nærmere detaljer for projektet, f.eks. antallet af kameraer, der skal installeres ombord på fartøjet.
De første fartøjer er altså en del af det aktuelle projekt. Målet på lidt længere sigt er, at ca. 100 fiskefartøjer skal have monteret elektronisk monitorering – De skal have påmonteret et kamera, som holder øje med de fisk, der hives ombord. Kameraovervågning af dansk fiskeri er nu blevet virkelighed.
Et omstridt emne, som vækker følelser
Situationen frem til i dag har medført ophedede diskussioner blandt fiskerne, der oplever indgrebet som et tegn på mistillid og som uklog enegang og overimplementering.
Frustrationerne når nu kogepunktet hos fiskerne. Er der brodne kar i fiskeriet, som er for uforsigtige, når fangsten hives ombord? Ja, måske. Men hvorfor ikke gå specifikt og direkte efter dem i stedet for at skyde bredt og ramme hele erhvervet med et benspænd, der kan risikere at vælte det omkuld? Ikke mindst i en tid hvor coronapandemien skaber svære kår for erhvervslivet, og Brexit truer i horisonten.
Hvor blev tilliden til fiskerne af? Hvis det handler om at sikre og måle fiskebestanden, hvilket så absolut er vigtigt og nødvendigt, findes der allerede mange gode monitoreringssystemer. Som borgmestre i netværket af fiskerafhængige kommuner i Nordjylland står vi skulder ved skulder med fiskerne. Vi forstår deres frustrationer og den følelse af afmagt, de unægteligt er ramt af nu. Det er Folketinget, der har siddet med beslutningen om at acceptere kameraovervågning af fartøjer i Danmark. Her har man truffet den beslutning, man fandt fornuftig. Fiskerne er ikke enige i den fornuft.
Vælg tillidens vej fremad
Fra de seks fiskerikommuner vil vi gerne hejse et flag for tillid frem for kontrol. Tillid til et erhverv, der bidrager til indtægt, jobskabelse, bæredygtigt fiskeri, nødvendige investeringer, vigtige lærepladser og meget mere. Vi skal passe på ikke at tage luften ud af fiskerierhvervet med tiltag, som fiskerne og andre aktører i fiskeriet slet ikke kan se meningen med.
Der må kunne findes en ny vej. En anden og bedre vej, brolagt med tillid og gensidig respekt. Vi appellerer til, at man tager dialogen med dem, det hele handler om; fiskerne, så der kan findes fælles fodslag. Og vi håber på det inderste ikke, at der kommer flere af sådanne tiltag. Tiltag, som fiskerne oplever som dræbende for et meget vigtigt erhverv i Danmark.
Når vi i det danske netværk af fiskeriafhængige kommuner er særligt optagede af denne problemstilling, handler det ikke mindst om, at omtrent halvdelen af landets fiskeri udgår fra Nordjylland. De største fiskerihavne ligger her. Og vi har mange fiskeforarbejdnings-virksomheder i landsdelen. Det handler om arbejdspladser. Og det handler ikke mindst om respekt for et centralt erhverv med en lang historisk tradition i Danmark.
Vi opfordrer derfor til, at man finder modet til at stole på vores fiskerierhverv. Hav tillid til fiskerne.
Med venlig hilsen,
Borgmestre i det nordjyske netværk af fiskeriafhængige kommuner:
Arne Boelt, Hjørring Kommune
Hans Ejner Bertelsen, Morsø Kommune
Karsten Nielsen, Læsø Kommune
Mogens Gade, Jammerbugt Kommune
Ulla Vestergaard, Thisted Kommune
Birgit S. Hansen, Frederikshavn Kommune - Formand for netværket
