Karina Mortensen er stolt. Hun sidder på trappetrinet, der fører ind til ”Drop In King” i Dybvad. For Karina er kiosken et bevis på, at man godt kan opnå succes, selvom man har oddsene imod sig.

- Jeg har været helt nede i sumpen og kæmpet mig op. Nu vil jeg bare have succes med at åbne den kiosk, som jeg har tænkt på i så mange år, siger hun.

Se indslaget om Karinas kiosk her:

Nederst i hierarkiet

Livet har ikke været let for Karina Mortensen. Da hun i begyndelsen af sine 20’ere boede i Egtved og fik sin første søn, blev han anbragt af kommunen med det samme.

Senere viste graviditetstesten igen positiv. Karina ventede endnu en søn. Denne gang valgte hun frivilligt at få sønnen anbragt, fordi hun ikke kunne magte opgaven.

- Det var et nederlag for mig. Jeg gik ned med flaget og begyndte at drikke alkohol for at slukke for tankerne, og så endte jeg på gaden, siger hun.

Som hjemløs var Karina Mortensen nederst i hierarkiet og skulle hente øl til de andre. Hun var vidne til mange voldsomme episoder, hvor folk blandt andet fik tæsk.

- Det er nogle grimme oplevelser, man får. Det er ikke et luksusliv. Det er hårdt hver dag at tænke på, hvor man skal sove henne, siger hun.

Karina Mortensen stoppede med at drikke efter fire års alkoholmisbrug, men livet på gaden og herberger fortsatte.

Forlod det hele

En dag tog Karina Mortensen en beslutning om, at der skulle ske noget nyt. Hun havde netop fået at vide, at hendes far, som hun ikke længere havde kontakt med, var død.

- Jeg forlod det hele og kørte op til en ny by. Det var et stort skridt, men det viste sig at være godt, siger hun.

Karina Mortensen bosatte sig i Dybvad, og her mødte hun Tommy Pedersen, der hurtigt indtog en faderrolle i hendes liv. Senere flyttede hun ind i et lille hus på Tommys grund.

- Han er som den far, jeg aldrig har haft. Han passer på mig, siger hun.

Lyst til at stå op om morgenen

I Dybvad fandt Karina Mortensen modet til at gøre det, hun altid havde drømt om – nemlig at åbne en kiosk. Her sælger hun blandt andet sodavand, tøj og slik.

Af princip sælger hun ikke alkohol, for øl og spiritus er forbundet med dårlige minder for hende.

- At have åbnet en kiosk giver mig lyst til at stå op om morgenen. Min hjerne forstår det ikke helt endnu. Nogle gange vågner jeg om natten og tænker ”har jeg virkelig gjort det her?” siger 43-årige Karina Mortensen stolt.

Selvom kiosken er spartansk indrettet, og selvom der nogle gange er langt mellem kunderne, er Karina Mortensen glad.

- Endelig er der sket noget godt i mit liv, og det er jeg stolt af. Kommer det ikke til at køre rundt, så er det bare ærgerligt – så drejer jeg nøglen om, og så har jeg haft den succes, jeg skulle have, siger hun.

Se programmet om Karinas vej fra hjemløs til kioskejer længere oppe i artiklen. Du kan møde mange flere inspirerende nordjyder i Nordliv lige her.