190919 Virksomheden M.A.R.S. indvier sin nye virksomhed på havnen i Frederikshavn. .jpg. Foto: Thomas Kollerup
Opdateret: 4. februar 2022
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

M.A.R.S. sikrer sig ordre fra norsk energi-gigant

Foto: Thomas Kollerup

Verdens første specialbyggede recyclingværft M:A:R:S, der ligger på havnen i Frederikshavn, har netop indgået en ordre med den norske virksomhed Equinor.

Recyclingværftet M.A.R.S. i Frederikshavn har landet en epokegørende ordre fra den norske virksomhed Equinor, som har over 21.000 medarbejdere. M.A.R.S. forhandler også med en australsk virksomhed. Lige nu er der brug for 20-30 ekstra medarbejdere i Frederikshavn.

Verdens første specialbyggede recyclingværft M:A:R:S, der ligger på havnen i Frederikshavn, har netop indgået en ordre med den norske virksomhed Equinor. Det oplyser netmediet Kanal Frederikshavn.

- Vi er meget stolte af, at vi har tiltrukket Equinor med et projekt, som kommer til sommer. Det er en blåstempling af vores processer. Equinor har nogle af verdens skrappeste sikkerhedskrav - både i forhold til personer og miljø. Det er første gang, at Equinor sender et projekt af denne karakter ud af Norge. Det er stor milestone for os, siger direktør Kim Thygesen, M.A.R.S. Europe i Frederikshavn.

Equinor er et energiselskab med over 21.000 medarbejdere, som hver dag forsyner omkring 170 millioner mennesker med energi, og det nordjyske værft ser store perspektiver i samarbejdet med Equinor.

- Der ligger porteføljer derude ikke bare fra Nordsøen, hvor vi qua vores høje sikkerhed og miljøsanering kan tiltrække flere projekter, fordi vi er blandt de bedste i verden til det. Lige nu snakker vi med folk fra Australien, fordi vi gør det korrekt. Så ordet M.A.R.S. er også nået til Australien på grund af vores miljøsanering, siger Kim Thygesen til Kanal Frederikshavn.

Værftet i Frederikshavn er specialbygget til at genindvinde skibe og offshore-platforme. Bag det står Modern American Recycling Services, M.A.R.S., der er en af verdens største recycling-virksomheder. 

De seneste måneder har M.A.R.S. haft travlt med to flydende produktionsplatforme fra Teekay Petrojarl Floating Production i England, mens værftet tidligere blandt andet har hugget dele af den danske boreplatform Tyra fra Nordsøen op.

M.A.R.S. Europe har i dag 130 medarbejdere i Frederikshavn, og der er brug for 20-30 yderligere her og nu.


Særligt DF-møde i Nordjylland: Bryder med tradition

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Dansk Folkeparti har traditionelt ikke haft en egentligt amts-, eller regional organisation.

Morten Messerschmidt var på besøg i Tylstrup onsdag aften, da 90 nordjyske medlemmer af Dansk Folkeparti etablerede en ny organisation i Nordjylland og udpegede fire folketingskandidater, der skal støtte den nyudpegede spidskandidat i Nordjylland Anders Vistisen.

- Det var dejligt med det store fremmøde. Det vidner om stort engagement og opbakning til vores parti i Nordjylland, siger Danny Rosenkilde, nyudpeget storkredsformand.

I øjeblikket har Dansk Folkeparti ikke en nordjysk repræsentant i Folketinget, men med de seneste målinger forventer partiet igen at blive repræsenteret på Christiansborg.

Har lavet nordjysk storkredsorganisation

De fire nye på listen til Folketingsvalget er Danny Rosenkilde fra Brønderslev, Thomas Hjort fra Frederikshavn og så er Mariagerfjord-kredsen godt repræsenteret, da både Jørgen Hammer Sørensen og Emma Houe Mølgaard vil stå på listen.

Dansk Folkeparti har traditionelt ikke haft en egentligt amts-, eller regional organisation.

Men det gjorde partiet op med i aftes, hvor de etablerede en nye storkredsorganisation, som skal være fuldt implementeret næste år. Den nye organisation får i opstartsåret Danny Rosenkilde i spidsen, med Jørgen Hammer Sørensen som næstformand.

- Egentlig er det planen, at ledelsen ikke skal være kandidater, men organisationsfolk der kan støtte politikerne, uden selv at have noget i klemme. Det håber vi at have på plads til næste år, siger Danny Rosenkilde.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.