LIGE NU:

Norskov-serie: Frederikshavn søger støtte fra Hjørring

Frederikshavn Kommune har ansøgt Hjørring Kommune om et økonomisk bidrag på 100.000 kroner til produktion af seks nye afsnit af tv-serien Norskov.

Drømmen om endnu en sæson af tv-serien Norskov er efterhånden inden for rækkevidde for frederikshavnerne, men før optagelserne kan gå i gang, skal Frederikshavn Kommune finde flere penge.

Kommunen har allerede selv bevilget 625.000 kroner til sæson 2 af Norskov, men før serien kan blive til en realitet, skal de finde yderligere 625.000 kroner. Kommunen har fået stor opbakning fra det lokale erhvervsliv, men mangler fortsat penge. 

I den forbindelse har kommunen sendt en høflig forespørgsel til blandt andet Hjørring Kommune. Det oplyser Kanal Frederikshavn.

På onsdag tager Økonomiudvalget i Hjørring Kommune stilling til ansøgningen på et økonomisk bidrag på 100.000 kroner til produktionen af i alt seks nye afsnit af seriens anden sæson. 

Hvis Hjørring Kommune går med til det, kan de til gengæld se frem til, at produktionsselskabet placerer en del af sit generelle forbrug i Hjørring Kommune. Det kan være i form af forplejning, indkvartering og leje af diverse udstyr. 

Derudover vil kommunen få mulighed for at få et instruktørforedrag på en kultur- eller uddannelsesinstitution og få sit logo med i rulleteksterne efter hvert afsnit.

SF Filmproduktion, som står bag serien, planlægger at optage de seks afsnit i foråret 2017, hvorefter TV2 sender Norskov i efteråret 2017.

Vaccination i Aalborg

play Dan fik det første stik blandt udsatte i Aalborg: - Hold ud lidt endnu. Tingene skal nok blive bedre

Boghandler, Klaus Simonsen

play Julegave-bytteræs i marts: - Normalvis er der en stor pukkel

20190918-092032-A_103Mb (1)

Flere nordjyske kommuner åbner for de ældste elever i næste uge

150816 Blå Kors

Blå Kors: - Vi er klar til kunder fra på mandag i vores genbrugsbutikker

Vaccination i Aalborg

play Dan fik det første stik blandt udsatte i Aalborg: - Hold ud lidt endnu. Tingene skal nok blive bedre

Boghandler, Klaus Simonsen

play Julegave-bytteræs i marts: - Normalvis er der en stor pukkel

20190918-092032-A_103Mb (1)

Flere nordjyske kommuner åbner for de ældste elever i næste uge

Til forsiden

Til forsiden