Opholdssteder splitter by i to
En fortælling om to byer: En gruppe gør oprør, mens en anden gruppe er trætte af det dårlige omdømme, som den første skaber.
Hvem skader Præstbro mest?
Er det de mange opholdssteder, som har samlet en række udsatte borgere i den lille landsby syd for Sæby? Eller er det den konstante dårlige omtale, som kampen mod bostederne giver i medierne.
De spørgsmål deler lige nu Præstbro i to.
Børnefamilier bliver væk
Jens Søndergaard er talsmand for den såkaldte lokalgruppe. Han mener, at Præstbro allerede har langt flere bosteder end byen kan rumme. Og beboerne?
- Det er jo hele skalaen af kriminalitetsesforhold. Det er stofmisbrugere eller voldelige, men også psykisk syge, der skal have hjælp. Det er ikke en gruppe mennesker, hvor man i en bred forstand siger: Det var da hyggeligt, at de kommer her og slår sig ned, siger Jens Søndergaard.
Præstbro har bevisligt langt flere bosteder end landsgennemsnittet. Ifølge lokalgruppen udgør bostædernes beboere lige nu godt 25 borgere. Det er mere end 10 procent af byens indbyggere.
Det afholder især børnefamilier fra at flytte til byen, mener Jens Søndergaard.
- Vi burde jo være et attraktivt sted at flytte hen for en ung familie, for vi har billige huse og mange ting at byde på, men når de opdager, at naboen lige til højre eller venstre er en person, der har kæmpeproblemer, er det klart, at de vælger et andet sted at flytte hen, siger Jens Søndergaard.
Det siger modparten
I følge en anden gruppe borgere udtaler lokalgruppen sig ikke på hele byens vegne. De er trætte af den konstante dårlige omtale, som kritikken af bostederne medfører. De færreste har lyst til at udtale sig til TV2 Nord, men Jens Dahl er en undtagelse.
- Jeg synes faktisk vi har haft en positiv periode i byen, men nu er det som om luften er gået af ballonen med den negative omtale der har været af byen her de sidste tre-fire måneder. Jeg synes virkelig den dårlige omtale har skadet Præstbro, siger Jens Dahl
Lokalgruppens talsmand erkender, at de ikke ved, om de har et flertal af byens borgere bag sig, men tror på, at de kan vende udviklingen i byen.
- Jeg er ret sikker på, at jeg repræsenterer dem, der gerne vil være med til at skabe en udvikling i byen, siger Jens Søndergaard.
Andre spørger: Hvad vil Præstbro helst have. Bosteder eller stribevis af usælgelige huse, der står og forfalder, som i mange andre nordjyske landsbyer? Jens Søndergaard er ikke i tvivl.
- Jeg tror på, at det tomme hus bliver omsat i det øjeblik, at vi får den her lille gnist af lyst til at komme til byen, siger Jens Søndergaard.
Her er de enige, men ...
Paradoksalt nok er Jens Dahl enig i, at Præstbro ikke har brug for flere opholdssteder. Det kan landsbyen ikke rumme, men han synes, at de bostedet er der allerede er kan vendes til en bedre fortælling.
- I stedet for, at vi modarbejder bostederne, skal vi til at samarbejde med dem også. Det kunne være at vi kunne hjælpe de unge mennesker til en lidt mere tålelig tilværelse ved at indrage dem i byens liv i stedet for at stemple dem som problemer, siger Jens Dahl.
Både lokalgruppen og oppositionen er enige om, at et borgermøde måske kan klinke skårene og få alle til at arbejde sammen for en fremtid for Præstbro - og det arbejder de på lige nu.
Samtidigt vil det nordjyske folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V) forsøge at få landdistriktsminister og partikammerat Morten Dahlin til at se på sagen.
- Det er dybt problematisk det vi ser i Præstbro. Vores regering promoverer bosætning i landdistrikterne og så duer det ikke, at alt for mange bosteder er samlet på et sted. Det afholder folk fra at bosætte sig der.
- Vi skal have ændret lovgivningen, så Socialtilsynet får en mulighed for at tage geografiske hensyn, før de godkender et nyt opholdssted, siger Preben Bang Henriksen.