Den tidligere miljømedarbejder kalder det trist.
Peter Holm, der er tidligere miljømedarbejder, kom forleden dag gående på stranden ved Skagen. Her blev han mødt af et 'katastrofalt' syn ifølge ham selv.
- Jeg tænke, at det var godt nok voldsomt, konstaterer han.
På stranden ligger der nemlig store mængder af fedtemøg. Både i vandet, i vandkanten og på land, og udover at det ikke er en fryd for øjet, så lugter det også kvalmende.
- Det er den begyndende svovl og brinte lugt, der begynder at komme i forbindelse med omsætningen af bakterier på algerne, der ligger her.
- Det er tydeligt, konstaterer Peter Holm.
Påvirker turismen
Selvom algerne ikke er farlige, så er de altså stadig et problem ifølge Peter Holm.
- Det er et kæmpe problem. Jeg vil gå så langt at sige, at en stor del af vores indre danske farvande er døende på grund af blandt andet det her, understreger han.
Hvert år besøger over en million mennesker toppen af Danmark, som er det særlige sted, hvor Skagerrak og Kattegat mødes.
- Det er trist. Det er ikke et kønt syn, og jeg kunne forestille mig, turisterne synes, det ser træls ud og lugter skidt, påpeger han.
- Der er også mange turisterhverv, som er afhængige af et rent havmiljø blandt andet lyst- og erhvervsfiskeri, tilføjer han.
Administrerende turistdirektør i Destination NORD, Tonny Skovsted Thorup, er heller ikke begejstret ved udsigten til den nye forureningstrussel. Han har sendt en mail til Gylle.dk
”Vi er selvfølgelig kede af, at der optræder fedtemøg langs de danske kyster, og det er en udvikling, vi følger med i og er i dialog med kommunerne om.”, skriver han til mediet
Landbruget er synderen
Peter Holm forklarer, at fedtemøg er en fælles betegnelse for marine alger, som findes alle steder i vores havmiljø, men når de bliver begunstiget af så store nærringsstoftilførsler, som vi har set i år på grund af de store nedbørsmængder, så bliver der skyllet store mængder næringsstoffer ud fra landbrugsarealer via vandløb og dræn, som ender i havmiljøet, og det påvirker algevæksten.
- Det er lidt som en græsplæne. Jo mere næring, de får, jo hurtigere vokser de, forklarer han.
Han fortæller, at forskning fra Aarhus Universitet viser, at hovedparten af kvælstoftilførslen til de marine områder kommer fra landbruget med cirka 70 procent. 10 procent kommer fra spildevandet fra for eksempel åløb og industrien, og de sidste 20 procent kommer fra for eksempel flytransport i luften.
- Man er nødt til at reducere kvælstoftilførslen fra landbruget gevaldigt, hvilket man er i gang med at forhandl i trepartsaftalen, som er lavet i folketinget. En af løsningsmodellerne er, at tage landbrugsarealer ud. Der skal reduceres på landbrudsarealet til de marineområder, før det hjælper, konstaterer Peter Holm.
Har der ikke altid været fedtemøg, så det ikke som sådan er landbrugets skyld?
- Der har altid været alger i vandet også den type, der hedder fedtemøg, men det er landbrugets udledninger, der primært er årsagen til, at det blomstre sådan op. Det er nærringsstofkoncentrationen i det marine miljø, der er for høj.
- Det har ikke været der i de her mængder, hvor strandene er dækket af det, påpeger Peter Holm.
- Det rør os ikke en skid
Peter Holm påpeger, at der ikke er fisk, fordi der ikke er levemulighed for fiskene på grund af algerne.
- Fedtemøget sætter sig på de gode planter som for eksempel ålegræs, der er et godt opvækstområde for mange fiskearter, når den forsvinder, så forsvinder fiskene også, forklarer han.
TV2 Nord fangede fredag to fiskere ved havnen, der udmærket ved, hvad fedtemøg er. Det er dog ikke noget, de ser som et problem, selvom Peter Holm påpeger, at det er.
- Det er noget slim ude i vandet, der stiger op for bunden, tror jeg, vi ser det daglig. Det har altid været der, det er ikke et nyt fænomen, konstaterer Peter Friis.
Men der er kommet mere af det?
- Det siger du, men det, tror jeg ikke, der er, konstaterer han.
Det er ikke noget, der påvirker dig som fisker?
- Nej, det gør det ikke, understreger Peter Friis
- Det rør os ikke en skid, stemmer makkeren Hasse Jakobsen i.
Fremtiden er positiv
Selvom Peter Holm ser med stor alvor på de mange alger, så er han dog stadig fortrøstningsfuld for fremtiden.
- Fremtidsudsigterne er forhåbentlig positive, fordi regeringen forhandler om den indgået trepartsaftale, som er lavet omkring at forbedre vandmiljøet ved blandt andet at udtage landbrugsarealer. I det øjeblik, at nærringsstoftilførslen bliver reduceret, vil de her problemer forsvinde over tid. Det er ikke noget, der lige sker, men vi vil ret hurtigt kunne se en effekt, afslutter Peter Holm.
