Leif Pedersen sad i ni år i bestyrelsen i Frederikshavn Havn. Foto: Henriette Maj Pedersen / TV2 Nord
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tidligere bestyrelsesmedlem bryder tavsheden om skandale-havn

Foto: Henriette Maj Pedersen / TV2 Nord

Der er forkerte historier fremme om hændelsesforløbet på havnen, lyder det fra bestyrelsesmedlem i den kuldsejlede Frederikshavn Havn.

Leif Pedersen sad i ni år i bestyrelsen i Frederikshavn Havn.

I efteråret sidste år stoppede han brat og har siden været tavs om forløbet.

Nu står han frem og fortæller for første gang sin version af, hvorfor nøglerne til havnen i foråret blev afleveret til kommunen sammen med en gæld på 1,7 milliarder kroner.

- Jeg må sige, at det billede, der er fremstillet af tingene, kan jeg slet ikke genkende, så er man nødt til at reagere på det og sige, det her vil vi ikke deltage i, så nu skal det frem, siger Leif Pedersen, der var en af fire erhvervsfolk, der sammen med to politikere var valgt til havnebestyrelsen frem til efteråret 2023.

Det, der skal frem, er ifølge det tidligere bestyrelsesmedlem, at vigtig viden fra havnebestyrelsen slet ikke blev sendt fra borgmester Birgit S Hansen (S) eller kommunaldirektøren videre til det samlede byråd. 

Der hvor skoen trykker

Det betød, at byrådet, som på det tidspunkt var ejer af havnen, ikke fik indsigt i de massive økonomiske problemer, som havnen var i.

- Jeg tror, at der, hvor skoen trykker, er, at Birgit (borgmester Birgit S. Hansen, red.) har en opfattelse af, hvordan hun ønsker at se det, og det er den historie, der skal være den rigtige, den virkelige historie forsøger hun at dække over ved ikke at italesætte den og heller ikke bringe den derhen, hvor den skal, lyder kritikken fra Leif Pedersen.

Og hvad mener du med det?

- Jeg mener, tingene er stoppet på kommunekontoret eller kommunaldirektørens bord, og så har de besluttet, hvad de vil give videre, og hvad de ikke vil give videre, forklarer han.

Krav på detaljeret beslutningsgrundlag

Sten Bønsing er professor ved Aalborg Universitet og har fulgt sagen om Frederikshavn Havn og kommune tæt, og ifølge ham er det et problem, at mange informationer omkring havnen tilsyneladende strander på få, men centrale skriveborde.

- Man har i lang tid vidst, at der var problemer med økonomien uden at inddrage kommunalbestyrelsen (byrådet, red.), lyder det fra Sten Bønsing, som peger på, at et byråd har krav på at have et detaljeret beslutningsgrundlag forud for en beslutning.

Men på det tidspunkt tilbage i 2022 blev der ikke taget politiske beslutninger i byrådet om økonomien i Frederikshavn Havn.

Det er ifølge Leif Pedersen borgmesteren og kommunaldirektøren, der tager beslutninger og siger nej til bestyrelsens forslag, der handler om at få styrket havnens likviditet.

- Det er jo sådan set dem, der sidder og siger hvad, de vil og ikke vil. Og når bestyrelsen anbefaler noget, og vi får nej, og vi får nej, så kan vi ikke gøre noget, konstaterer Leif Pedersen.

Strid om tal og regnskaber

En række hidtil tilbageholdt dokumenter viser, at både borgmester Birgit S. Hansen og kommunaldirektør Thomas Eriksen tilbage i 2022 vidste, at økonomien i havnen var presset.

Det havde kommunen selv såvel som havnen gjort opmærksom på.

Og det er der, man blandt andet kan se, at I skriver til dem, at der er problem med likviditeten?

- Ja. Et voldsomt problem, påpeger Leif Pedersen.

Men ifølge borgmester Birgit S Hansen så situationen anderledes ud, for et af de store problemer var ifølge hende, at havnen ikke fremlagde tal og oplysninger om havnens økonomi til Frederikshavn Kommune.

Det var først efter, Leif Pedersen og tre andre bestyrelsesmedlemmer havde forladt bestyrelsen, og en ny var sat ind, at kommunen ifølge borgmesteren kunne få indsigt i tallene.

Og der var, som borgmesteren tidligere har forklaret, tale om tal og regnskaber, der ifølge hende "ikke tålte et møde med virkeligheden".

Rapport med flere muligheder

Tidligere bestyrelsesmedlem Leif Pedersen har en anden udlægning af situationen. For havnens bestyrelsen havde fået udarbejdet en rapport med flere mulige løsninger på den trængte økonomi.

Kunne man have undgået, at havnen blev kommunal?

- I min verden sagtens. Der var masser af håndtag, vi kunne have rykket i, hvis man ville, lyder det fra det tidligere bestyrelsesmedlem i Frederikshavn Havn, Leif Pedersen.

Professor Sten Bønsing er enig.

- Man havde flere valgmuligheder i kommunalbestyrelsen end det, som borgmesteren påstår på det møde, hvor man i realiteten omdanner havnen til kommunal havn. Så det er i hvert fald forkert information kommunalbestyrelsen har fået, siger Sten Bønsing.

Han tilføjer, at det er et problem, at man ikke får den viden, da man så har overtrådt kommunestyrelses regler, idet kommunalbestyrelsen således ikke har haft et detaljeret beslutningsgrundlag forud for at tage beslutning om havnens fremtid.

- Problemet bliver, at man kan gå hen og træffe forkerte beslutninger, understreger Sten Bønsing.

Ifølge den tidligere havnebestyrelse kunne man have søgt om flere lån, man kunne have fået kommunen til - som ejer - at skyde penge i havnen, man kunne sælge ud af arealer på havnen, man kunne omdanne havnen til et aktieselskab – og endelig kunne man akut skaffe penge til havnen ved at omlægge lån.

Men alle muligheder blev afvist.

- Den roman var skrevet

Da Leif Pedersen trådte ud af bestyrelsen, trådte en ny bestyrelse til, men efter fem måneder måtte den nye bestyrelse smide håndklædet i ringen og overdrage nøglerne til Frederikshavn Kommune.

Frederikshavn Havn kunne ikke reddes som selvstyrende havn, lød det.

Ifølge Leif Pedersen kunne den nye bestyrelse umuligt have nået at sætte sig ind i den økonomiske situation omkring havnen på så kort tid.

- Den roman var skrevet, inden der var gravet ret dybt - set fra min stol, fastslår Leif Pedersen.

TV2 Nord har forlagt borgmester Birgit S. Hansen kritikken fra det tidligere bestyrelsesmedlem, men skriver i SMS til TV2 Nord, at hun holder ferie.

Karsten Dybvad, der indgik i bestyrelsen, efter blandt andre Leif Pedersen trådte ud, gav tilbage i april følgende skriftlige besked til byrådet i forbindelse med, at havnen overgik fra selvstyrende havn til kommunal havn.

havn brev . Foto:
brev havn 2 . Foto:

121218 Skøjtebanen på c w obels plads åbner. Foto:

Undrede du dig også? Derfor var kendt skøjtebane lukket i 'det hårde vejr'

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Ressourcerne blev brugt et andet sted.

Skøjtebanen på C.W. Obels Plads i Aalborg var i weekenden lukket på grund af det 'hårde vejr'.

Det oplyste Aalborg Kommune fredag på Facebook.

Frost og sne er ellers for mange lig med skøjteløb. Derfor skabte udmeldingen en smule undren i kommentarsporet.

Onsdag forklarer Knud Erik Rasmussen, der er leder af Gigantium, hvorfor det var nødvendigt at lukke skøjtebanen, som genåbnede mandag formiddag.

- Det var på grund af alt det sne, der var fredag og lørdag. Der lå 25 centimeter. Når vi rydder det, skal vi også have lastbiler til at komme og hente alt sneen, udtaler han.

Lader dør stå på klem

Ifølge Knud Erik Rasmussen var det svært at skaffe transport til det. I stedet blev ressourcerne brugt på at få ryddet sneen uden for Gigantium, så folk kunne benytte sig af den indendørs skøjtebane.

- Vi burde måske have henvist folk til den, men den lektie husker vi til en anden gang.

Mandag blev sneen skovlet af banen og kørt væk fra området.

Skøjtebanen holder efter planen åben til søndag i uge 8. Forbliver der minusgrader, genovervejer man, om skøjtebanen skal holde åbent i endnu længere tid.

Skøjteudlejningen ophører uanset hvad søndag i uge 8.

Kan du slet ikke få nok af at stå på skøjter, kan du på Gigantiums hjemmeside se, hvornår der er åbent for offentligt skøjteløb.


Peter Løve Mark Slangetæmmer. Foto: Vibe Rosenkrantz Bondesen

Efter vanrøgt af slanger: Slangetæmmer råber på regler – nu reagerer politiker

Foto: Vibe Rosenkrantz Bondesen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Efter kritik af manglende regler for slangehold stiller dyrevelfærdsordfører nu spørgsmål ved den gældende lovgivning.

Slangetæmmer og slangeekspert Peter Løve Mark har i årevis efterlyst klare regler for, hvordan slanger skal holdes i Danmark. Ifølge ham mangler der i dag konkret lovgivning på området, og det betyder, at slanger igen og igen holdes under forhold, han betegner som dårlige.

- Jeg har set slanger i kasser, hvor de slet ikke kan bevæge sig. Det er skrækkeligt, siger Peter Løve Mark, der er har gjort sin store passion for slanger til sit erhverv som 'slangetæmmer'.

Manglende regler skaber tomrum

Peter Løvemark hjælper jævnligt politiet og dyrlæger i sager, hvor slanger bliver fundet hos private borgere. Her oplever han ofte, at myndighederne står uden et klart lovgrundlag at håndhæve.

Ifølge dyrevelfærdsloven skal dyr holdes forsvarligt og under hensyntagen til deres fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Men der findes ingen konkrete minimumskrav til, hvor meget plads en slange skal have, eller hvordan kasser og terrarier skal være indrettet.

Peter Løve MArks ældste slange. Foto: Vibe Rosenkrantz Bondesen
Peter Løve Marks slanger bor i terrarier i hjemmet i Aars. Her holder han sin ældste slange - en 31-årig kongepython. Foto: Vibe Rosenkrantz Bondesen

Det blev senest tydeligt i en sag fra Retten i Aalborg, hvor en 39-årig mand blev dømt for grov vanrøgt af 83 kongepython-slanger. Manden blev blandt andet dømt for ikke at have givet slangerne mad og vand, men han kunne ikke dømmes for at have holdt dem i for små kasser – selvom embedsdyrlægen vurderede, at pladsen var utilstrækkelig. Årsagen var, at der ganske enkelt ikke findes konkrete regler på området.

Politiker finder det problematisk

Nu tyder noget på, at Peter Løve Marks ønske om klare regler kan være på vej til at blive taget alvorligt politisk. Den nordjysk-valgte folketingspolitiker Kristian Bøgsted, der er dyrevelfærdsordfører for Danmarksdemokraterne, har fået øjnene op for problemstillingen og vil nu tage sagen videre.

Til TV2 Nord siger politikeren, at han finder det problematisk, hvis myndighederne mangler klare standarder at arbejde ud fra.

– Jeg er jo ikke ekspert på slanger, men når vi taler om dyrevelfærd, så synes jeg helt klart, at der bør være nogle krav og standarder for, hvordan slanger skal holdes, siger han.

Kristian Bøgsted er dyrevelfærdsordfører for Danmarksdemokraterne. Han vil bede den ansvarlige minister om at redegøre for, hvad der er op og ned, når det kommer til slangehold i Danmark.

Kristian Bøgsted mener, at slanger og andre krybdyr ofte bliver betragtet som en niche, men mener ikke, at det bør fritage området fra regulering.

– Det kan godt være, at det her er et nicheområde, men det ændrer ikke på, at hvis man holder dyr, så skal de behandles ordentligt. Derfor er vi også nødt til at kigge på, om der er behov for at lave nogle regler på det her område, siger han.

Vil tage sagen videre

Så længe der ikke er klare regler på området, er der ofte ikke meget at stille op, fortæller Peter Løve Mark.

- Det er skrækkeligt, når man skal levere slanger tilbage til personer, som man ved ikke forstår at behandle dem ordentligt, siger han. Det kan heller ikke være rigtigt, mener Kristan Bøgsted. Derfor vil han nu rette henvendelse til ministeren på området.

– Det er meget oplagt at få klarlagt, hvilke regler der egentlig findes i dag, og så få undersøgt, om det ikke er noget, vi skal have kigget nærmere på. Hvis der mangler klare krav til for eksempel størrelsen på kasser og terrarier, så er det noget, vi bliver nødt til at forholde os til, siger han.

I Aars er Peter Løve Mark glad for beskeden om, at der nu er en politiker, der vil se nærmere på problemstillingen.

- Det vil betyde rigtig meget for mig, hvis der kunne komme nogle regler, der sikrer velfærden for slanger i Danmark. Det drejer sig om mange flere, end de fleste lige går og tror, siger han.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.