White Hawks smider vigtige point
Foto: TV2 Nord
Frederikshavn White Hawks
White Hawks ligger på ottende pladsen ud af ni i Metal Ligaen.
Frederikshavn White Hawks tog tirsdag aften imod Esbjerg Energy i Nordjyske Bank Arena.
Med kun 11 kampe tilbage og en ottende plads, er det ved at spidse til for White Hawks.
Sidst de to hold mødtes, blev det til en sejr til Esbjerg Energy, derfor er det ikke kun point det frederikshavnske hold jagter, men også revanche.
White Hawks lagde da også ud med at komme foran 1-0 i løbet af første periode med en scoring af Mikkel Bertelsen. Det går desværre stærkt fra begyndelsen af anden periode, hvor Esbjerg Energy er på pletten og gør det til 1-1.
White Hawks får en chance igen, da Esbjerg Energys Arturs Salija får en to minutters udvisning for Tripping. En chance, som Måns Hansson hurtigt udnytter og gør det til 2-1.
Men mod slutningen af anden periode vender føringen. Med under et minuts mellemrum gør Esbjerg Energy det både til 2-2 og herefter 3-2.
White Hawks slutter anden periode i undertal, da Mads Falborg Iversen får en udvisning for Interference.
2-1 føringen blev den sidste for Frederikshavn White Hawks, der i løbet af tredje periode, sammen med 1.512, kunne se Esbjerg Energy trække længere og længere fra. Efter samlet 45 minutters spilletid stod der 5-2 på tavlen, mens White Hawks ellers havde flere forsøg mod målet.
Med en scoring fra Todd Winder rykkede White Hawks tættere på, men et minut efter stod der altså 6-3 på tavlen, hvilket også bliver slutresultatet.
Dermed bliver det endnu et nederlag til White Hawks.