Foto: Christian Henriksen

White Hawks: Træner-farce fortsætter

Fortsætter White Hawks-træner Jari Pasanen næste sæson i Frederikshavn eller Finland? Svaret blæser fortsat i vinden.

I flere dage har tvivlen været altdominerende i ishockey-hallen: Bliver træner Jari Pasanen i klubben i 2019/202-sæsonen, eller tager finnen til Finland?

Læs også White Hawks-træner trods Finlands-rygter

I sidste uge kom det frem på den finske ligaklub Ässäts hjemmeside, at der skulle være lavet en aftale mellem klubben og White Hawks-cheftræner. Det rejste naturligvis en række spørgsmål i det nordjyske, som direktør Henrik Anderson i går aftes besvarede således. 

01:27

DIrektør i White Hawks, Henrik Andersen, om træner-rygterne. 

Luk video

Her til morgen kunne man så i den finske avis Satakunnan Kansa læse en artikel, hvori direktør Mikael Lehtinen insisterer på, at Pasanen har underskrevet en aftale med klubben om at coache for dem i 2019/2020-sæsonen. 

Beskeden bliver modtaget med stor overraskelse i Frederikshavn. hvor direktøren forholder sig til en underskrevet kontrakt. 

Jari Pasanen Foto: Kanal Frederikshavn

- Jeg ved ikke, hvad de går og tror oppe i Finland, så jeg forholder mig bare til den kontrakt, vi har med Jari. I kontrakten står der sort på hvidt, at Jari har kontrakt med os næste sæson, og han er en dygtig træner, som vi vil gøre meget for at holde på - også gerne længere end det år, vi allerede har underskrift på, siger White Hawks-direktør Henrik Andersen, der er træt af den ballade, der er opstået. 

- Ja, det er da en meget forstyrrende element, som jeg gerne havde været foruden, så jeg har heller ikke flere kommentarer til sagen. Vi har en kamp i aften, som vi skal koncentrere os om, siger han. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hovedpersonen selv, Jari Pasanen. White Hawks tager i aften imod Odense Bulldogs på hjemmebane. Kampen starter 19.30.