Bjarne Laustsen lover: Der kommer en tredje limfjordsforbindelse
Foto: TV 2
I TV2 Nords sidste debat før valget kom socialdemokraten Bjarne Laustsen med en markant udmelding om den tredje limfjordsforbindelse.
Den tredje limfjordsforbindelse har været omdiskuteret i meget lang tid - ikke mindst i den nuværende valgkamp. Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i marts et trafik-forlig, hvor der er afsat penge til en tredje limfjordsforbindelse over Egholm. Arbejdet med broen skal i deres plan påbegyndes i 2024.
Jeg tror godt, at jeg kan love nordjyderne allerede nu, at der også efter valget, vil være et flertal til den tredje limfjordsforbindelse.
Bjarne Laustsen, folketingskandidat, Socialdemokratiet
Det har dog endnu ikke været muligt at få et klart svar fra Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen om regeringens plan holder, hvis der kommer et rødt flertal efter valget.
Men i debatten 'Det Sidste Ord' tirsdag aften kom Bjarne Laustsen fra Socialdemokratiet med en overraskende udmelding.
- Jeg tror godt, at jeg kan love nordjyderne allerede nu, at der også efter valget, vil være et flertal til den tredje limfjordsforbindelse. Det ser også ud til, at den kan laves uden brugerbetaling, siger Bjarne Laustsen, folketingskandidat, Socialdemokratiet.
Om den tredje limfjordsforbindelse skal finansieres ved hjælp af brugerbetaling, har skabt meget uenighed. Via vores kandidattest kan vi se, at 54% af politikerne har svaret at de er helt uenige i, at en tredje limfjordsforbindelse skal have brugerbetaling. Den holdning har Bjarne Laustsen også.
Det er markant, når Bjarne Laustsen tør love penge til den tredje limfjordforbindelse.
Ditte Shamshiri-Petersen, valgekspert
Bjarne Laustsens udmelding om den tredje limfjordsforbindelse er i følge vores valgekspert værd at ligge mærke til.
- Det er markant, når Bjarne Laustsen tør love penge til den tredje limfjordforbindelse. Det er noget mere håndfast, end hvad Mette Frederiksen har været ude at sige indtil videre, siger Ditte Shamshiri-Petersen, valgekspert.
Under debatten 'Det sidste Ord' blev der liveblogget, så du kan se med i den for at få et overblik over debatten tirsdag aften.
Henter liveblog indlæg…
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørgsmål
Svar
Spørgsmål
Svar