20-årig tiltalt for at dræbe sin far med en hammer og et bælte
Foto: Morten Pedholt / TV2 Nord
Sidste år blev en mand blev fundet død i sit hus i Hjørring og få dage efter blev hans 19-årige søn anholdt og sigtet for vold med døden til følge.
Efterforskningen af drabet på en 53-årig mand i juli 2020 er nu afsluttet.
En 20-årig mand er blevet tiltalt for at have dræbt sin far med et bælte og en hammer. Det skriver tv2.dk.
Det voldsomme overfald fandt sted i juli 2020 i et hus i Hjørring, hvor en 53-årig mand senere blev fundet død.
Nordjyllands Politi modtog fredag aften 24. juli 2020 en anmeldelse om et mistænkeligt dødsfald på en adresse i Hjørring. De umiddelbare spor viste, man ikke kunne udelukke, at der var sket en strafbar handling.
TIltalt for drab
Efterfølgende viste retsmedicinske undersøgelser, at det 53-årige offer havde været udsat for vold. Hans dengang 19-årige søn blev fire dage senere anholdt og sigtet for at have dræbt faren. Den 19-årige nægtede sig skyldig i drab men erkendte sig skyldig i vold mod sin far.
Nu er efterforskningen afsluttet, og anklagemyndigheden har tiltalt den nu 20-årige søn for drab.