Byggeriet af Danmarks største og hurtigste rutschebane går planmæssigt
Se tv-indslag om monteringen af den øverste del af Fårup Sommerlands nye rutschebane, Fønix.
Fønix, den næste store rutschebane i Fårup Sommerland, kom onsdag et skridt nærmere færdiggørelse, da det højeste punkt blev monteret.
Fårup Sommerland har onsdag monteret den øverste del af den nye hurtige rutschebane - Fønix. Den bliver Danmarks største og hurtigste rutsjebane med en højde på 40 meter og en topfart på 95 kilometer i timen.
Samtidig bliver rutsjebanen den i Skandinavien med mest airtime – en oplevelse af vægtløshed – med 14 forskellige elementer som drop, loops og twists.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Byggeriet skrider planmæssigt frem, eller faktisk er håndværkerne en lille smule foran tidsplanen. De har allerede støbt fundament og etableret en stor del af rutsjebanen. Nogle af de første bygninger er opført, blandt andet bygningen, som Fønix-rutsjebanen vil løbe igennem, og altså nu påsat det højeste punkt.
Det er den hollandske rutsjebaneproducent Vekoma, der står bag designet af Fønix, mens entreprenørfirmaet Vennelyst er hovedentreprenør på projektet.
Til januar begynder de godt 3.500 prøveture uden mennesker, inden banen bliver godkendt.
Fønix skal stå klar til sæsonåbningen i påsken 2022.