Efter masseslagsmål: Politiet har sat ind med mobil station i Hjørring
Nordjyllands Politi har nu kørt den mobile enhed til den centrale del af Hjørring, efter et voldsomt slagsmål i og omkring byparken Christiansgave tirsdag.
Nordjyllands Politi har nu kørt den mobile enhed til den centrale del af Hjørring, efter et voldsomt slagsmål i og omkring byparken Christiansgave tirsdag.
Politiet har siden slagsmålet efterforsket intenst for at klarlægge hele hændelsen, der skete på Dronningensgade – og samtidig har politiet i Hjørring besluttet at målrette patruljeringen i og omkring Hjørring, ligesom patruljeringen generelt bliver øget, ligesom der nu er kørt en mobil politienhed til centrum af byen.
Borgerne i Hjørring vil således kunne opleve mere politi, uniformeret såvel som civilklædt, i den næste tid, ligesom borgerne vil opleve uniformerede patruljer til fods.
- Vi tager sådan en hændelse alvorligt, og derfor iværksætter tager vi både efterforskningsmæssige og kriminalpræventive skridt for at sikre trygheden i området, siger lederen af lokalpolitiet i Hjørring, vicepolitiinspektør Sune Myrup.
Politiets efterforskning i sagen pågår fortsat, og på nuværende tidspunkt tyder meget peger på, at der er tale om et internt opgør.
Det oplyser lederen af politiets efterforskning, politikommissær Lene Madsen. Men af hensynet til efterforskningsarbejdet kan politiet ikke udtale sig i detaljer om sagen.
- Ingen personer er på nuværende tidspunkt anholdt i sagen, og vores efterforskning fortsætter i den kommende tid, siger Lene Madsen, der tilføjer, at politiet hidtil har foretaget en lang række efterforskningsskridt for at belyse hele forløbet før, under og efter hændelsen, blandt andet er der udført gerningsstedsundersøgelse, afhøring af vidner og tekniske undersøgelser.