Sandskulpturen, der forestiller Murer-Kjeld som stod for flytningen af Rubjerg Knude fyr, er efter et døgn blevet udsat for hærværk. Foto: (Privatfoto)

Sandskulpturen, der forestiller Murer-Kjeld som stod for flytningen af Rubjerg Knude fyr, er efter et døgn blevet udsat for hærværk. Foto: (Privatfoto)

1 af 2

Hærværk på ny sandskulptur

Den store sandskulptur af Rubjerg Knude Fyr og Murer-Kjeld på Springvandspladsen i Hjørring har i nat været udsat for hærværk.

Gerningsmanden har afsat fodaftryk i sandet foran skulpturen.

I dag har den hollandske kunstner Wilfred Stiijgert været i gang med at redde skulpturen og rette skaderne i ansigtet.

Læs også Murer-Kjeld bliver til sandskulptur

Eventchef Rikke Ejsenhardt fra Hjørring Handel ærger sig over hærværket og fortæller, at der nu kommer afspærringer i form af et hegn rundt om sandskulpturen.

En skulptur, der skal trække turisterne til Hjørring hen over sommeren. Arbejdet med skulpturen gik i gang torsdag i sidste uge. 

Hyldest til Murer-Kjeld

Skulpturen er en hyldest til Murer-Kjeld, der stod bag flytningen af Rubjerg Knude Fyr.

Skulpturen af Murer-Kjeld bliver en af i alt fire sandskulpturer, der bliver opført i Hjørring de kommende uger. Der laves en ved Springvandspladsen, en ved Metrolpol, en på parkeringspladsen ved Meny og en på parkeringspladsen ved A-Z.

De tre øvrige skulpturer bliver med motiver af henholdsvis ishuset i Tversted, Nordsøen Oceanarium og Børglum Kloster.