Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Henning fik usædvanlig opgave fra hemmelig nordjyde: - Han må være et rart menneske

Mange timers arbejde ventede Henning Kristiansen, da han tog imod opgaven. Foto: Privatfoto

Stenhuggeren har renoveret en helt særlig gravsten ved Vrå Kirke.

Som en af Danmarks få stenhuggere er Henning Kristiansen vant til at hakke, male og slibe den sidste hilsen fra familie og venner.

Men opgaven, han fik forleden, var den allerførste af sin slags.

Ejeren af firmaet Stenhuggeren Aalborg blev nemlig bedt om at rense og renovere en gravsten fra 1978, men han måtte ikke få at vide, hvem der bestilte arbejdet og dermed også ville betale regningen.

- Jeg synes, det lød lidt specielt, at der er nogen, der er så godhjertet, at de vil betale uden at have deres navn frem på den ene eller anden måde. Det er der ikke mange, der gør, fortæller Henning Kristiansen.

Se forvandlingen efter renoveringen:

...og her er resultatet efter mange timers arbejde.
Sådan så gravstenen ud inden.

Unikt lærerpar

Den pudsige forespørgsel viste sig at indeholde en rigtig smuk historie. En historie, der tager os helt til USA. Men vi begynder helt lokalt.

Den anonyme kunde er nemlig en mand i 80’erne, som gik på den daværende Vrå Hovedskole gennem hele sin barndom.

Her blev han undervist af overlærer Anna Jensen og hendes mand Jørgen, som senere avancerede til skoleinspektør.

Tilsammen udgjorde de et lærerpar, som var særdeles vellidte af eleverne. Her arbejdede de sammen i mere end fire årtier, indtil de blev pensioneret i midten af 1960’erne.

Jeg synes, det lød lidt specielt, at der er nogen, der er så godhjertet

Henning Kristiansen, stenhugger

I 1968 blev parret landskendte, da de skabte ”Børnenes Jord” sammen med digteren Carl Scharnberg, som dengang også boede i Vrå.

Anna og Jørgen Jensen købte et stort stykke jord midt i byen, som de forærede til alle børn i Vrå, og ud fra Scharnbergs ideer skabte de en byggelegeplads og et særligt fristed for byens børn og unge.

”Børnenes Jord” findes stadig i Vrå og er siden blevet udvidet til en byggelegeplads med både svævebane, gynger, sandkasse og klatretårn. Stedet har siden inspireret andre danske byer til at oprette noget lignende.

Hvad er Børnenes Jord?

  • En byggelegeplads i Vrå, som blev grundlagt 15. maj 1968.

  • Jorden, legepladsen ligger på, blev oprindeligt skænket af Jørgen Jensen og hans kone Anna.

  • Herefter gik borgere i Vrå sammen om at skabe en anderledes legeplads.

  • I dag er legepladsen offentlig og indrettet med blandt andet svævebane, gynger, sandkasse og klatretårn.

  • Børnenes Jord inspirerede andre til at oprette lignende steder rundt om i Danmark – blandt andet i Poulstrup i 1971 og Sjællandsgadekvarteret i Aarhus, ligeledes i 1971.

Fik aldrig selv børn

Da Jørgen Jensen døde i 1977, gik der ikke mange måneder, før Anna også gik bort – året efter.

Men i stedet for blomster og kranse på deres gravsteder ønskede de, at familie og pårørende ville indbetale til fonden, der holder ”Børnenes Jord” kørende.

Parret fik aldrig selv børn, men i stedet kastede de al deres kærlighed på børnene i Vrå. De er derfor også stadig kendte i byen for deres enorme indsats for at skabe bedre forhold for de små.

Derfor valgte man at beholde deres fælles gravsted, efter selve gravstedet på Vrå Kirkegård for nogle år siden blev nedlagt.

Graver Mads Lie Jensen fra Vrå Kirkegård viser resultatet frem. Privatfoto

Trist gravsten

Vi skal tilbage til den nu 80-årige tidligere elev på Vrå Hovedskole for at forstå, hvorfor stenhugger Henning Kristiansen blev sat på en opgave, han aldrig tidligere har fået.

Manden er siden flyttet til USA, hvor han har haft stor succes i gartnerbranchen. Men han har ikke glemt sine lærere Anna og Jørgen, som har formet ham som menneske i de afgørende år.

Eleven må have tænkt, at selvfølgelig skal der gives noget tilbage

Caris Johansen, sognepræst, Vrå Kirke

- Hans forældre ligger også på kirkegården, og dem besøger han et par gange om året. Og det var på et af disse besøg, han så, hvor trist Anna og Jørgens gravsten var blevet, fortæller Henning Kristiansen.

Manden skred hurtig til handling og tog fat i graver Mads Lie Jensen fra Vrå Kirkegård, som satte ham i forbindelse med Stenhuggeren Aalborg.

- Man kan kun have respekt for, at en vil gå ind og gøre det. Han har sørme været glad for at gå i skole, og de må have været nogle helt utroligt gode lærere, når han stadig husker på dem må dén måde, siger ejeren.

Vil være anonym

Henning Kristiansen håber på en dag at få mulighed for at møde den anonyme elev, der har betalt et betydeligt beløb for at få gravstenen slebet, pudset og malet på ny.

- Jeg har ikke selv mødt ham, men det vil jeg gerne. Han må helt sikkert være et rart menneske.

Graver Mads Lie Jensen fortæller i et Facebook-opslag, at den gamle elev fra USA ikke ønsker nogen omtale.

- Hvis nogen spørger om, hvem der har betalt for renoveringen af Anna og Jørgens gravsten, har jeg lovet at fortælle, at det er en gave fra ”en taknemmelig skoleelev”, lyder det.

Alger renses af

Som stenhugger er Henning Kristiansen en af de få i Danmark, der besidder de særlige evner, der skal til for at forevige den sidste hilsen fra familie og venner.

Og med Anna og Jørgen Jensens gravsten kom han virkelig på arbejde.

- Normalt hugger jeg stenene på værkstedet fra nye af, men her skulle jeg gå forsigtigt frem for at bevare de originale bogstaver. Det krævede en stor portion tålmodighed og et kendskab til, hvordan bogstaverne oprindeligt er blevet lavet, fortæller han.

Nu kan den holde en del år, før den skal renses igen

Henning Kristiansen, stenhugger

Første skridt var at rense gravstenen for alger flere gange. Herefter højtryksrensede Henning Kristiansen stenen.

- Og så brugte jeg to weekender på at håndmale bogstaverne med en lille pensel. For at klare den nederste linje, måtte jeg ligge på maven på en skumpude, husker han.

- Det var virkelig godt håndværk dengang med håndhuggede bogstaver – i dag sandblæser man efter skabeloner. Så den kan heldigvis godt holde til at blive renset, siger stenhuggeren.

Smuk historie vækker glæde

Henning Kristiansens minutiøse arbejde og den fornemme gestus bag er da også blevet bemærket flere steder i området.

- Det må have været en lærer, der var afholdt. Men det var jo heller ikke en hvilken som helst lærer. De to har jo sammen skabt Børnenes Jord, som bliver brugt af børn hver eneste dag.

- Eleven må have tænkt, at selvfølgelig skal der gives noget tilbage, for de var gode ved børnene i Vrå, lyder det fra sognepræst i Vrå Kirke Caris Johansen.

- Det er ikke noget, vi ser hver dag, fortæller hun.

Hans forældre ligger også på kirkegården, og dem besøger han et par gange om året

Henning Kristiansen, stenhugger

Ifølge Caris Johansen er gravstenene på Vrå Kirkegård særligt udsatte på grund af ’naboen’.

- Selv om vi er 12-15 kilometer fra Vestkysten, kan man mærke saltvandet. Det slider på stenene, fortæller hun.

Henning Kristiansen er da også selv stolt og glad over, at han nu har været med til at bære mindet om Anna og Jørgens Jensens gode gerninger over for byens børn med ind i fremtiden.

- Absolut tilfreds. Nu kan den holde en del år, før den skal renses igen.


Legendarisk heavy metal i Aalborg: Flere numre er aldrig blevet spillet - før fredag

Foto: Privatfoto

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det ikoniske heavy metal-band har fans i alle aldre, selvom storhedstiden ligger mange år tilbage.

Fredag aften gik det løs i Studenterhuset i Aalborg, hvor der blev spillet numre fra det ikoniske heavy metal band Iron Maiden.

De gamle briter havde dog ikke selv bevæget sig til det nordjyske, men det var Maiden Aalborg, som spillede numre fra albummet 'Somewhere in time' fra 1986.

Det er endda et tilbagevendende arrangement, at Maiden Aalborg har debut med et nyt album fra Iron Maiden.

- Grunden til, at vi gør det, er, at vi er meget nostalgiske over deres musik. Vi er alle sidst i 40'erne eller start 50'erne i bandet, og så passer det godt med julen, hvor man også er lidt nostalgisk, at vi kommer tilbage her med et nyt album, fortæller Mikkel Sandager, der er én af de fem bandmedlemmer hos Maiden Aalborg.

- Og så elsker vi selvfølgelig bare Iron Maiden, og vi har spillet dem i knap 25 år. Der har vi også kunnet se, at aldersspændet på publikum går fra fædre, der kommer med deres søn eller datter på seks/syv år, til folk på 80 år, der kan huske Iron Maiden - det er blandt andet min egen far. Jeg tror, det går meget i arv, når forældrene er fans af bandet, siger han videre.

Flere numre er aldrig opført

Målet for coverbandet, der tæller musikerne Mikkel- og Morten Sandager, Andreas O’Caroll, Kasper Molin, Casper Skafte og Phillip Winther, er, at de vil have et repertoire af Iron Maiden-albums, som de kan bookes ud fra.

- Vi vil gerne kunne de fleste plader - okay, måske en smule ambitiøst, men i hvert fald seks-syv stykker, hvor vi kommer med nyt scene-setup til hver af pladerne, fortæller Mikkel Sandager, der er forsanger i bandet.

Iron Maiden lavede i alt 17 studiealbummer, så der ville også være mange for bandet at lære - og en del af sangene, som der er på 'Somewhere in time', har Iron Maiden endda aldrig selv optrådt med.

- Der er ingen tvivl om, at det er den mest krævende plade, fordi de ikke har spillet mange af sangene live. Vi plejer at kunne finde livevideoer, som vi bruger som reference til en optræden, og hvordan den kan spilles live. Det gør det både mega spændende og nervepirrende, siger Mikkel Sandager.

Specielt én sang har været en stor udfordring for forsangeren.

- Det er 'Alexander the Great'. Det er en af de mest episke numre, som de endda selv først har spillet i 2023, men det er også den sværeste sang vokalmæssigt, jeg har stået overfor. Det er en tungetvister uden lige, og jeg har gået hvileløst i timevis på gulvet derhjemme og forsøgt at få ordne ind i munden, siger han med et grin.


Salget er begyndt: Simon bruger 15.000 kroner på fyrværkeri

Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Afskydningsperioden bliver kortere, men det får ikke Simon Bidstrup til at holde sig tilbage.

I tiden frem mod nytår holder den kæmpe fyrværkerientusiast Simon Bidstrup fra Hirtshals øje med forskellige fyrværkerishop på nettet og ser efter, hvad der er i årets sortiment.

- Hvad er der tilbud på? Hvad ser fedt ud? Jeg sidder egentlig bare og scroller, skriver nogle ting ned på en liste, og så regner lidt ud, hvor meget vil jeg give og have, fortæller han til TV2 Nord, da vi møder ham hos Lønstrup Fyrværkeri.

15. december markerer nemlig også dagen, hvor man kan købe fyrværkeri, og derfor var Simon Bidstrup og kammerat ude for at kigge efter noget krudt.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, ender jeg med at bruge 15.000 kroner, tror jeg, lyder det fra Simon Bidstrup.

- Så det er rimelig mange penge. Men igen kan andre bruge det på noget andet - hvad end de synes, der er fedt. Det siger jeg jo ikke noget til, siger han videre.

Og det er da også mere end, hvad den gennemsnitlige nordjyde bruger på fyrværkeri. En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at nordjyderne regner med at bruge 270 kroner - kun overgået af vestjyderne, der vil bruge 280 kroner.

Meget mere end gennemsnittet

Hos Lønstrup Fyrværkeri bruger kunderne dog også generelt flere penge, afslører ejer, Bjørn Nielsen.

- Sidste år var snittet cirka på 1100 kroner. Men der er jo nogen, der kommer og køber for 20 kroner, og andre køber for flere tusinde kroner, siger indehaveren.

Han afslører også, at der er en tilbagevendende kunde, som plejer at bruge meget mere, end Simon Bidstrup satser på i år.

- Han plejer at komme og lægge 30.000 kroner, og det giver han lyd om på forhånd. Både hvad han ønsker, men han giver også mig frie tøjler til en del af det, da jeg ved, hvad han kan lide, fortæller Bjørn Nielsen.

Ejeren regner med, at salget af fyrværkeri vil være på nogenlunde samme niveau som sidste år - Dansk Erhverv tror i sin analyse, at salget vil stige.

- Det kan måske også stige lidt, siger Bjørn Nielsen.

Kortere periode

Stigningen kan komme på trods af, at det fra i år udelukkende er tilladt at affyre fyrværkeri 31. december og 1. januar - tidligere har det været fra 27. december.

Simon Bidstrup tror endda, at den forkortede periode kan få folk til at købe mere.

- Siden perioden er indskærpet, tror jeg helt klart, at folk kommer ud og bruger mere. Fordi de så tænker, "jeg må kun fyre af i to dage". Så køber de mere, fordi så har de mere at opleve. Det lyder dumt, men det er realiteten, siger Simon Bidstrup.

Ejeren af Lønstrup Fyrværkeri køber ikke helt den forklaring, men han tror heller ikke, at den forkortede periode får noget at sige.

Jeg tror ikke, det de forsøger at ændre ved at lave afskydningsperioden. Jeg tror ikke, det sker. Dem, der render rundt og starter før tid, kommer til at være ligeglade med reglerne. Hvor meget de strammer dem, slutter Bjørn Nielsen.


Nissefest og jubilæum: Kom med ombord på juleskibet Frida

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det velkendte juleskib Frida, der sejler både nisse- og julemænd til kajen ved Løgstør, fejrer i år 60-års jubilæum. Børn og voksne trodsede søndag regnvejret for at møde skibets besætningsmedlemmer.


Foto: Hotel Aahøj

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er for gæsternes skyld, at der nu er regler.

Kamilla Vinter Hoffmann har valgt en ny retning for sit hotel i Sæby. Men hun er lidt spændt på, hvordan det mon bliver modtaget.

Hun har nemlig besluttet, at Hotel Aahøj fra nu af indfører nøgen-fredag i hotellets saunaretreat. Det betyder, at man er nøgen i saunaen, nøgen under koldtvandsspanden og nøgen, når man bader i åen.

- Det bliver spændende at se, om det her tiltag åbner for en hel ny målgruppe. For på den her måde åbner jeg for det tyske marked, for ingen tyskere benytter en sauna med badetøj, siger hotelindehaveren.

Men det er dog ikke for tyskernes skyld, at hun har valgt at indføre dagen.

Kamilla Vinther Hoffmann er ikke bleg for selv at hoppe i åen, selvom det er vinter. Foto: Hotel Aahøj

Nøgne mennesker i baren

Hun har valgt at indføre dagen, fordi der blandt gæster har været forvirring omkring, hvorvidt man skulle have badetøj på eller ej. Nogle har gjort det ene og andre andet.

- Jeg havde en gruppe, som havde booket hele hotellet. Alle kom ind i restauranten helt nøgne for at bestille en drink, de kunne få med ind i saunaen, fortæller Kamilla Vinter Hoffmann.

Hun skulle lige tænke over, hvor hun skulle kigge hen, da hun lavede drinks til de nøgne gæster. Men episoden gav anledning til eftertanke - og ændringer i den måde, hun driver hotellet på, når det ikke er hele hotellet, der er booket.

- Jeg kan jo ikke have halvdelen af gæsterne til at rende rundt nøgne, og den anden halvdel til at rynke på næsen. Og jeg skal ikke lave regler om, at folk skal have badetøj på for min skyld, så jeg tror, det er en god idé, at der er regler for det, mener hun.

Den eneste regel, der er i saunaen, er, at man skal sidde på et håndklæde for at passe på saunaen.

Hvis det bliver en succes, og gæsterne tager godt imod det nye tiltag, regner hun med også at indføre nøgen-tirsdag.

Hotel Aahøj

Hotel Aahøj er et mindre hotel med 10 dobbeltværelser og en luksuslejlighed. Når der er fyldt op, kan hotellet rumme 26 gæster.

Saunaen er en tønde, der kan rumme 8-10 gæster.

Har man booket overnatning, får man udleveret badekåbe, håndklæde og slippers - og er man på hotellet en fredag men ønsker ikke at være nøgen, kan man blot benytte området lørdag i stedet for.


Vindstød af orkanstyrke skræmmer ikke: - Vi er vant til blæst

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det kan være en god idé at sikre sin julepynt inden aftenens blæsevejr.

I landets nordligste kommuner har TV 2 Vejret udsendt et varsel om vindstød af orkanstyrke fra klokken 21 søndag aften og frem til mandag morgen klokken 6.

Det er det absolut højeste trin på Beaufortskalen, der inddeler vindens hastigheder i 12 trin. Orkan er det højeste med vind på 32 meter i sekundet. Det svarer til 117 kilometer i timen. Når det blæser så meget, kan det forårsage skader på bygninger.

Dagens varsling er dog ikke noget, der har givet anledning til at panderynker hos Nordjyllands Beredskab.

- Vi gør ikke noget særligt, vi følger blot situationen. For vi er vant til, at det blæser heroppe, og nordjyderne er gode til at sikre alt fra trampoliner til julepynt, lyder det fra Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

Julepynten sat fast med wirer

De vilde vindstød kommer på et tidspunkt, hvor gaderne i byerne er fyldt op med ting og sager, der skal sikre den gode stemning. For eksempel den lysende julepynt, som man finder i mange handelsbyer.

Og derfor giver blæsten da også handelschefen i Frederikshavn, Dan Kobberup, grund til at holde ekstra øje med de mange lys.

- Det er sat op efter alle kunstens regler af fagfolk, og de store ting er sat fast med wirer, forklarer han.

Så du er ikke nervøs for vindstød af orkanstyrke?

- Jo, det er jo ikke lige det, vi ønsker i december. Så hellere sne og frost, siger han.

Vejrforholdene betyder desuden også, at flere færgeafgange til og fra Hirtshals er aflyst. Det er også netop ud for Hirtshals og Skagen, at bølgerne bliver højest. Ifølge DMI bliver det fem til otte meters bølger, når det er værst. Som det fremgår af billedet herunder, er det primært langs vestkysten, at der kommer høje bølger.

Foto: DMI

Dertil kommer det, at vejret giver en øget vandstand langs veskysten både i Nordjylland og på Læsø. Omkring klokken 5 mandag morgen, kan den ifølge DMI's radar være forhøjet med op til 120 centimeter.

En lille formaning

Selvom Diana Sørensen er glad for, at nordjyderne oftest er gode til at sikre deres hjem inden blæsevejr, vil hun alligevel gerne komme med en opfordring til borgere i Hjørring og Frederikshavn Kommune inden søndag aften:

- Gå lige en tur i haven og se efter, om alt kan tåle vejret. Tjek, om der er en stor gren, der kan falde ned og ødelægge dit eller naboens skur eller drivhus, siger hun og tilføjer:

- Og har man julepynt hængt op udenfor, så tjek, at det sidder godt fast og ikke kan rive noget med ned.