Henning fik usædvanlig opgave fra hemmelig nordjyde: - Han må være et rart menneske

Stenhuggeren har renoveret en helt særlig gravsten ved Vrå Kirke.

Som en af Danmarks få stenhuggere er Henning Kristiansen vant til at hakke, male og slibe den sidste hilsen fra familie og venner.

Men opgaven, han fik forleden, var den allerførste af sin slags.

Ejeren af firmaet Stenhuggeren Aalborg blev nemlig bedt om at rense og renovere en gravsten fra 1978, men han måtte ikke få at vide, hvem der bestilte arbejdet og dermed også ville betale regningen.

- Jeg synes, det lød lidt specielt, at der er nogen, der er så godhjertet, at de vil betale uden at have deres navn frem på den ene eller anden måde. Det er der ikke mange, der gør, fortæller Henning Kristiansen.

Se forvandlingen efter renoveringen:

Unikt lærerpar

Den pudsige forespørgsel viste sig at indeholde en rigtig smuk historie. En historie, der tager os helt til USA. Men vi begynder helt lokalt.

Den anonyme kunde er nemlig en mand i 80’erne, som gik på den daværende Vrå Hovedskole gennem hele sin barndom.

Her blev han undervist af overlærer Anna Jensen og hendes mand Jørgen, som senere avancerede til skoleinspektør.

Tilsammen udgjorde de et lærerpar, som var særdeles vellidte af eleverne. Her arbejdede de sammen i mere end fire årtier, indtil de blev pensioneret i midten af 1960’erne.

quote Jeg synes, det lød lidt specielt, at der er nogen, der er så godhjertet

Henning Kristiansen, stenhugger

I 1968 blev parret landskendte, da de skabte ”Børnenes Jord” sammen med digteren Carl Scharnberg, som dengang også boede i Vrå.

Anna og Jørgen Jensen købte et stort stykke jord midt i byen, som de forærede til alle børn i Vrå, og ud fra Scharnbergs ideer skabte de en byggelegeplads og et særligt fristed for byens børn og unge.

”Børnenes Jord” findes stadig i Vrå og er siden blevet udvidet til en byggelegeplads med både svævebane, gynger, sandkasse og klatretårn. Stedet har siden inspireret andre danske byer til at oprette noget lignende.

Hvad er Børnenes Jord?

  • En byggelegeplads i Vrå, som blev grundlagt 15. maj 1968.

  • Jorden, legepladsen ligger på, blev oprindeligt skænket af Jørgen Jensen og hans kone Anna.

  • Herefter gik borgere i Vrå sammen om at skabe en anderledes legeplads.

  • I dag er legepladsen offentlig og indrettet med blandt andet svævebane, gynger, sandkasse og klatretårn.

  • Børnenes Jord inspirerede andre til at oprette lignende steder rundt om i Danmark – blandt andet i Poulstrup i 1971 og Sjællandsgadekvarteret i Aarhus, ligeledes i 1971.

Fik aldrig selv børn

Da Jørgen Jensen døde i 1977, gik der ikke mange måneder, før Anna også gik bort – året efter.

Men i stedet for blomster og kranse på deres gravsteder ønskede de, at familie og pårørende ville indbetale til fonden, der holder ”Børnenes Jord” kørende.

Parret fik aldrig selv børn, men i stedet kastede de al deres kærlighed på børnene i Vrå. De er derfor også stadig kendte i byen for deres enorme indsats for at skabe bedre forhold for de små.

Derfor valgte man at beholde deres fælles gravsted, efter selve gravstedet på Vrå Kirkegård for nogle år siden blev nedlagt.

Graver Mads Lie Jensen fra Vrå Kirkegård viser resultatet frem. Privatfoto
Graver Mads Lie Jensen fra Vrå Kirkegård viser resultatet frem. Privatfoto

Trist gravsten

Vi skal tilbage til den nu 80-årige tidligere elev på Vrå Hovedskole for at forstå, hvorfor stenhugger Henning Kristiansen blev sat på en opgave, han aldrig tidligere har fået.

Manden er siden flyttet til USA, hvor han har haft stor succes i gartnerbranchen. Men han har ikke glemt sine lærere Anna og Jørgen, som har formet ham som menneske i de afgørende år.

quote Eleven må have tænkt, at selvfølgelig skal der gives noget tilbage

Caris Johansen, sognepræst, Vrå Kirke

- Hans forældre ligger også på kirkegården, og dem besøger han et par gange om året. Og det var på et af disse besøg, han så, hvor trist Anna og Jørgens gravsten var blevet, fortæller Henning Kristiansen.

Manden skred hurtig til handling og tog fat i graver Mads Lie Jensen fra Vrå Kirkegård, som satte ham i forbindelse med Stenhuggeren Aalborg.

- Man kan kun have respekt for, at en vil gå ind og gøre det. Han har sørme været glad for at gå i skole, og de må have været nogle helt utroligt gode lærere, når han stadig husker på dem må dén måde, siger ejeren.

Vil være anonym

Henning Kristiansen håber på en dag at få mulighed for at møde den anonyme elev, der har betalt et betydeligt beløb for at få gravstenen slebet, pudset og malet på ny.

- Jeg har ikke selv mødt ham, men det vil jeg gerne. Han må helt sikkert være et rart menneske.

Graver Mads Lie Jensen fortæller i et Facebook-opslag, at den gamle elev fra USA ikke ønsker nogen omtale.

- Hvis nogen spørger om, hvem der har betalt for renoveringen af Anna og Jørgens gravsten, har jeg lovet at fortælle, at det er en gave fra ”en taknemmelig skoleelev”, lyder det.

Alger renses af

Som stenhugger er Henning Kristiansen en af de få i Danmark, der besidder de særlige evner, der skal til for at forevige den sidste hilsen fra familie og venner.

Og med Anna og Jørgen Jensens gravsten kom han virkelig på arbejde.

- Normalt hugger jeg stenene på værkstedet fra nye af, men her skulle jeg gå forsigtigt frem for at bevare de originale bogstaver. Det krævede en stor portion tålmodighed og et kendskab til, hvordan bogstaverne oprindeligt er blevet lavet, fortæller han.

quote Nu kan den holde en del år, før den skal renses igen

Henning Kristiansen, stenhugger

Første skridt var at rense gravstenen for alger flere gange. Herefter højtryksrensede Henning Kristiansen stenen.

- Og så brugte jeg to weekender på at håndmale bogstaverne med en lille pensel. For at klare den nederste linje, måtte jeg ligge på maven på en skumpude, husker han.

- Det var virkelig godt håndværk dengang med håndhuggede bogstaver – i dag sandblæser man efter skabeloner. Så den kan heldigvis godt holde til at blive renset, siger stenhuggeren.

Smuk historie vækker glæde

Henning Kristiansens minutiøse arbejde og den fornemme gestus bag er da også blevet bemærket flere steder i området.

- Det må have været en lærer, der var afholdt. Men det var jo heller ikke en hvilken som helst lærer. De to har jo sammen skabt Børnenes Jord, som bliver brugt af børn hver eneste dag.

- Eleven må have tænkt, at selvfølgelig skal der gives noget tilbage, for de var gode ved børnene i Vrå, lyder det fra sognepræst i Vrå Kirke Caris Johansen.

- Det er ikke noget, vi ser hver dag, fortæller hun.

quote Hans forældre ligger også på kirkegården, og dem besøger han et par gange om året

Henning Kristiansen, stenhugger

Ifølge Caris Johansen er gravstenene på Vrå Kirkegård særligt udsatte på grund af ’naboen’.

- Selv om vi er 12-15 kilometer fra Vestkysten, kan man mærke saltvandet. Det slider på stenene, fortæller hun.

Henning Kristiansen er da også selv stolt og glad over, at han nu har været med til at bære mindet om Anna og Jørgens Jensens gode gerninger over for byens børn med ind i fremtiden.

- Absolut tilfreds. Nu kan den holde en del år, før den skal renses igen.




Forsiden lige nu

brand

gallery To personer anholdt efter 'mistænkelig' villabrand

Retten Hjørring

Par i deres livs mareridt: Nu er to mænd tiltalt for brutalt hjemmerøveri

Gaveindpakning

play Rafael pakker gaver ind: - Det er mest mænd, der har brug for hjælp

20231210_145014

gallery Lucia, levende lys og kemishow under jorden: Se de smukke billeder

Nordjyllands Beredskab brand brandslukning  genre

Kortsluttet stikkontakt fyldte hus med røg

brand

gallery To personer anholdt efter 'mistænkelig' villabrand

Retten Hjørring

Par i deres livs mareridt: Nu er to mænd tiltalt for brutalt hjemmerøveri

Gaveindpakning

play Rafael pakker gaver ind: - Det er mest mænd, der har brug for hjælp

20231210_145014

gallery Lucia, levende lys og kemishow under jorden: Se de smukke billeder

Nordjyllands Beredskab brand brandslukning  genre

Kortsluttet stikkontakt fyldte hus med røg

Pirates og White Hawks

Nordjyske ishockeyhold får fuldt udbytte med storsejre

Michelin

gallery Michelin-kok afslører: De bedste retter er lavet på rødvinsslatter

Fortuna Hjørring

Fortuna slider sig til point mod de danske mestre

191122 Peter Krusborg laml 4268

Turisme-direktør kæmpede i lang tid: Nu kommer millionerne

En mandlig lærer på Klokkerholm Skole i Brønderslev Kommune er ramt af corona.

Skolerne skal spare: Det her skal lærerne bruge 10 timer mere på

DSC05823

Mindeord: Hjemmeværnet bar legenden fra Læsø

Nordjyllands Beredskab brand brandslukning  genre

Ejer slukker selv bygningsbrand: Beredskab med stor ros

Ruslan og Denis Yatsenko

play Denis' far blev dræbt ved frontlinjen - nu får ukrainske krigsbørn et afbræk fra krigen

Pirates og White Hawks

Nordjyske ishockeyhold får fuldt udbytte med storsejre

Michelin

gallery Michelin-kok afslører: De bedste retter er lavet på rødvinsslatter

Fortuna Hjørring

Fortuna slider sig til point mod de danske mestre

191122 Peter Krusborg laml 4268

play Turisme-direktør kæmpede i lang tid: Nu kommer millionerne

En mandlig lærer på Klokkerholm Skole i Brønderslev Kommune er ramt af corona.

Skolerne skal spare: Det her skal lærerne bruge 10 timer mere på

DSC05823

Mindeord: Hjemmeværnet bar legenden fra Læsø

Nordjyllands Beredskab brand brandslukning  genre

Ejer slukker selv bygningsbrand: Beredskab med stor ros

Ruslan og Denis Yatsenko

play Denis' far blev dræbt ved frontlinjen - nu får ukrainske krigsbørn et afbræk fra krigen

Gråt og vådt

Grå og våd søndag – her kan der falde op til 10 millimeter regn

Drillenissen julekalender

play Tip til julebordet: Lav bordkort af brunkager!

091223 Synkefri Per Thrane maje 12524

play Selv skeptikerne går tilfredse ud af biografen: ''Synkefri'' er en stærk fortælling

Politi

''Læge'' og ''bankmand'' på spil: Kvinde narret for stort pengebeløb

PH 091223 19 Synkefri succes VTR Still

play ''Den sorteste nat i Hirtshals'': Film med stor succes deler byen

PH 091223 19 Fyrkat fejrer lyset Still

play Vikingerne fejrer solhverv ved UNESCO-ringborg

20231207-212008-L-5066x3164ma

Aalborg gentager fadæse med nyt nederlag

091223 Isskulpturer Hirtshals maje 12516

gallery Se de flotte skulpturer: Iskunstner udsmykker byen

Gråt og vådt

Grå og våd søndag – her kan der falde op til 10 millimeter regn

Drillenissen julekalender

Tip til julebordet: Lav bordkort af brunkager!

091223 Synkefri Per Thrane maje 12524

Selv skeptikerne går tilfredse ud af biografen: ''Synkefri'' er en stærk fortælling

Politi

''Læge'' og ''bankmand'' på spil: Kvinde narret for stort pengebeløb

PH 091223 19 Synkefri succes VTR Still

''Den sorteste nat i Hirtshals'': Film med stor succes deler byen

PH 091223 19 Fyrkat fejrer lyset Still

Vikingerne fejrer solhverv ved UNESCO-ringborg

20231207-212008-L-5066x3164ma

Aalborg gentager fadæse med nyt nederlag

091223 Isskulpturer Hirtshals maje 12516

gallery Se de flotte skulpturer: Iskunstner udsmykker byen

Til forsiden

Til forsiden