Efter kraftig brand: Beboere fra Astrup genhuses

Borgere i området omkring Astrup rådes til at blive inde og holde døre og vinduer lukket.

Kort efter klokken otte søndag morgen modtog Nordjyllands Politi en melding om brand i en lejlighed ved Astrup mellem Hjørring og Sindal. Branden er nu kommet under kontrol. Politiet oplyser på Twitter, at indsatsen afluttes om kort tid. 

- Beboerne genhuses via forsikringen og brandstedet er afspærret, står der blandt andet. 

Bygningen er tre etager, og branden er opstået på 1. sal. De tre beboere på første sal, er blevet reddet ud. Der er tale om en mand, kvinde og et 3-årigt barn. De er nu kært til skadestuen i Hjørring for efter at være blevet behandlet i en ambulance for røgskader. 

Beboerne på de øvrige etager er også ude af bygningen. I stuen var ingen hjemme, mens en mand på 2. sal hurtigt kom ud af lejligheden. Han er uskat.

På grund af kraftig røg opfordrer Nordjyllands Politi alle i nærheden til at blive indenfor og lukke døre og vinduer. Det oplyser politiet på Twitter. 

 

Seneste nyt

fra Nordjylland