Sirenen lød klokken 12, og tusinde børn sang i kor med den
Et enormt arrangement fyldt med børn og musik bliver sendt på fjernsyn i Ukraine.
Den første onsdag i maj klokken 12, lyder sirenerne i hele landet.
De afprøves, så man ved, at de virker, hvis der bliver brug for dem.
Men i dag stod lyden af sirener ikke alene i Hjørring. For et kor på omtrent 1000 børn og et 70-mand stort symfoniorkester fra Holland var sammen med borgmester Søren Smalbro (V) samlet om et værk kaldet "Sirenesangen", hvor sirenen var et af hovedinstrumenterne.
En hilsen til Ukraine
Det er i anledning af 75-åriget for Danmarks befrielse, at komponist Eirik Moland har komponeret værket, men både i 2020 og 2021 satte corona en stopper for afholdelsen af eventet.
Fordi, der er krig i Ukraine, er Ukraines nationalsang blevet spillet af orkestret sidst i Sirenesangen, for at markere fællesskabet med Ukraine.
Hele fire ukrainske tv-kanaler viser video fra dagen.
Herunder kan du se en liste over, hvor mange der deltog:
1. Kæmpe børnekor: mere end 1000 børn fra 0.-4. klasse synger i kor Sirenesangen
2. Kæmpe børnestrygerensemble: Alle børnehavebørn i Hjørring, som spiller violin
3. Kæmpe symfoniorkester: Et 70-mand stort symfoniorkester fra Holland
4. Borgmesteren deltager på klokkespil og holder tale inden uropførelsen
5. Frihedstale ved elever fra 6. klasse på Lundergårdskolen
6. Orkester fra Hjørring Musiske Skole
7. Efterfølgende koncert med Heartbeat på Springvandspladsen