Se afsnit 2 af sæson 11 af 'Er der nogen?' i bunden af artiklen.

Sussi er ikke i tvivl. Der findes noget efter døden.

Derfor er hun også fuldstændig rolig, da hun står foran celle 101 i Hjørring Arrest og får kontakt med en fra den anden side.

- Han er morder, siger Sussi helt afslappet. 

I hånden har hun en elektromagnetisk måler, der giver tydelige udslag. Ånden fortæller hende, at han har været død i omkring 50 år, og inden da sad i netop celle 101, fordi han havde slået tre mennesker ihjel.

- Han er ked af det, han gjorde. Han beder mig om ikke at sige for meget om mordene, men det var nogle, han kendte, forklarer hun.

Åndens voldsomme historie ville nok hyle de fleste ud af den. Men ikke Sussi. Hun tager fattet imod beskederne og har ikke antydningen af panik i øjnene. Tværtimod.

- Han var farlig, da han var i live, men i dag er han harmløs. Han søger tilgivelse.

Forudså et dødsfald

Helt fra hun var barn, har Sussi haft en særlig føling med vibrationer og energier. Hun husker, at hun selv som helt lille kunne læse auraer – en evne, hun stadig har, men som hun prøver at lade være med at bruge.

For det er ikke altid sjovt at have en fornemmelse af det større kosmos. Sussi mindes særligt en samtale, hun havde for år tilbage med Leo, da de var på Skansen. Der var en tilsyneladende frisk mand midt i fyrrene, som Sussi fik en dårlig fornemmelse omkring.

- Jeg sagde til Leo, at manden snart ville dø. Han troede ikke på det, men da vi kom til Skansen gangen efter, var han blevet kørt over.

Og Sussis fornemmelser for vibrationer stopper langt fra der. På sin tur igennem Hjørring Arrest får hun nemlig også en klar fornemmelse, da hun når bygningens loft.

- Jeg har ikke noget at have det i, men jeg har en fornemmelse af, at nogle af betjentene her heller ikke var Guds bedste børn. At de nogle gange tog fanger med herop og bankede dem. Det kan jeg mærke.

Sussi og Leo mødes igen

Leos farvel til livet var ikke et endegyldigt farvel mellem de to ægtefolk. Efter hans død har Sussi mærket ham, og det gør hun igen i arresten.

Hun sidder i et rum oplyst af stearinlys. På bordet foran hende har hun en af Leos gamle piber, og så står der en klokke.

-Jeg tog den her pibe med. Jeg ved ikke, om det er din yndlingspibe, men det var i hvert fald en, du selv lavede for mange år siden, siger Sussi ud i rummet.

Hun beder ham gøre noget ved lysene for at vise, at han er der. Klokken dinger.

-Tak Leo.

Du kan se resten af Sussis samtale med Leo og de andre ånder i afsnittet herunder: