Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sygeplejersker til ledelse: - Vi er igen blevet holdt for nar

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Et afsnit af akutmodtagelsen i Hjørring er frustrerede over ledelsens seneste udmelding.

Ledelsen på Regionshospital Nordjylland forstår utilfredsheden, men fastholder, at der skal tænkes langsigtet.

Det kørte lige så godt, og så skal det ødelægges.

Sådan er følelsen hos en dybt frustreret medarbejdergruppe på Regionshospital Nordjylland i Hjørring efter ledelsens beslutningen om at ændre på et akutafsnit. 

Nærmere betegnet Akutsengeafstnit 404, som behandler og plejer akutte patienter. Ifølge de utilfredse medarbejdere er der tale om en lukning af afsnittet, mens ledelsen fastholder, at det ikke er tilfældet, men at en omstrukturering er "sat til debat". 

Et møde mellem parterne torsdag førte ikke til noget ifølge tillidsrepræsentant Maria Gade Madsen:

- Vi sidder kun med flere spørgsmål end svar efter mødet i går, siger hun og fortsætter: 

- Man vælger at splitte en meget velfungerende afdeling ad, som har kæmpet for at komme op at stå igen ovenpå Covid-19-forløb. Vi har endelig en fuldtallig personalegruppe og p.t. ikke nogle ledige stillinger. 

Her er medarbejdernes åbne brev til ledelsen, som er delt med pressen:

Åbent brev til hospitalsledelsen på Regionshospital Nordjylland

Kære Henrik Larsen, Charlotte Fuglesang og Søren Hjortshøj.

Vi er den 4. oktober blevet orienteret om jeres beslutning om lukningen af Akutsengeafsnit 404, som en del af den fremtidige ledelsesorganisering på Regionshospital Nordjylland. I dag har i fulgt op med et informationsmøde, hvor vi efterfølgende kun sidder med en større frustration.

Det vækker en følelse af, at vi igen er blevet holdt for nar. I har som hospitalsledelse inddraget os i en proces om 404’s fremtidige afdelingsprofil, som skulle varetage patienter med højere
observationsniveau, uafklaret symptombillede samt intermediære patienter. Alt personale har været igennem kursusforløb og scenarietræning, så vi var klar til at løfte opgaven med nogle af de mest syge patienter på hospitalet. Det har betydet, at vi nu kan rekruttere, og at personalegruppen igen har fået gejsten og lysten til at arbejde med den akutte patient.

Personalegruppen på 404 brænder for akut, kompleks sygepleje af medicinske og kirurgiske patienter. Det har krævet meget at komme dertil efter flere år, hvor 404 har løftet covid-opgaven. En opgave som fik mange særdeles kompetente kollegaer til at søge andre veje, hvor de kunne få ønsket om at arbejde med akut sygepleje opfyldt. Det personale, der er på 404 nu, er gået aktivt ind i opgaven med at opbygge 404 ud fra den profil, i som hospitalsledelse havde udstukket.

Nu er vi orienteret om, nogle skal flyttes til medicinsk regi og omdannes til et måske udelukkende medicinsk “korttidsafsnit”. Vi sidder med en del spørgsmål om, hvilke patienter der skal være på afsnittet. Er det den akut dårlige patient, der har et højere observationsniveau? Hvor skal de intermediære patienter ligge? Der er brugt mange ressourcer på at sende sygeplejersker på akutuddannelse. Hvorfor vil man ikke længere gør brug af de kompetencer til den udvikling i ønsker af akutområdet, en opgave vi vil gå ind i med gejst og entusiasme.

Efter orienteringen sidder personalet tilbage med en følelse af modløshed. En følelse af at være til grin og med lyst til at søge andet job uden for Regionshospital Nordjylland. Det undrer os, at man i en tid med stor mangel på sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter værner så lidt om det personale, der har valgt fortsat at være en del af og tage ansvar for udviklingen af Regionshospital Nordjylland. Regionens værdigrundlag handler om ITOP-værdier. Vi har meget svært ved at se, at de har været i brug i denne proces. 

Vi kunne have ønsket, at I som hospitalsledelse havde stået på mål for beslutningen om at lukke et velfungerende afsnit og selv have overbragt os nyheden. Man kan ikke bare flytte personale fra en velfungerende enhed til en ny funktion og forvente, at alt det gode kører videre. Vi har som personale svært ved at have tillid til jer som ledelse. Vi oplever i har lavet et halvfærdigt stykke arbejde, som udelukkende får personalet til at føle sig uvæsentlige ludobrikker på en ukendt spilleplade.

Vi håber i vil bruge den kommende tid på at genoverveje om det er den rigtige beslutning i har truffet, og vil er meget åbne for at være en del af processen.

På vegne af en samlet personalegruppe på Akutsengeafsnit 404,

Tessa Emmersen & Maria Gade Madsen

Ikke en lukning

Men taler man med hospitalsdirektør for Regionshospital Nordjylland, Henrik Larsen, ser billedet anderledes ud:

- Der skal ikke lukkes noget noget som helst, og det bliver der heller ikke, siger han.

Hospitalsdirektøren forklarer, at der er tale om en ændring i den ledelsesmæssige struktur, som træder i kraft til nytår. Den del får ikke betydning for de nordjyske patienter.

Men på længere sigt skal man ændre på, hvordan hospitalet tager imod patienter. Her har ledelsen foreslået, at akut sengeafdeling 404 bliver en del af hospitalets medicinske afdeling i stedet for akutafdelingen.

Det skal ske, for at undgå at patienten skal flytte rundt mellem flere afdelinger gennem et forløb, lyder det.

- Vi vil groft sagt gerne have endnu flere patientforløb, der kun har én overgang, forklarer Henrik Larsen og understreger, at forslaget om at flytte akutafsnittet er sat til debat, og at intet endnu er besluttet:

- Vi vil gerne have lov til at se alle indkomne kommentarer, før vi kommer i arbejdstøjet.

Henrik Larsen forklarer, at der på længere sigt vil komme flere patienter.

"Uforståeligt"

Tilbage sidder en uforstående og og efter egen mening velfungerende gruppe medarbejdere. De ønsker nemlig ikke, at der skal ændres på afsnittet og er usikre på fremtiden.

- Vi kan ikke rigtig få noget at vide. At de vælger at gøre det her nu, er uforståeligt, siger tillidsrepræsentant Maria Gade Madsen.

Henrik Larsen er lydhør for medarbejdernes frustration over situationen:

- Jeg kan godt forstå, at man stiller spørgsmål til det, hvis man arbejder i en afdeling, hvor det går godt. Men det er ledelsens opgave at kigge på tværs af hospitalet, siger han og understreger:

- Det betyder ikke, at vi skal revolutionere hospitalet fra den ene dag til den anden. Det har vi nok ikke været gode nok til at forklare.

Medarbejderne på hospitalet har indtil næste uge til at komme med kommentarer til ledelsens forslag. Hvornår beslutningen tages, er ikke meldt ud.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.


Ny afgift er ’dræbende for dansk fiskeri’: - Der er taget kvælertag på det her fag

Selvom der er afsat et trecifret millionbeløb til omstillingen, er de langt fra rolige i Hanstholm.

Fra 1. januar bliver det dyrere at være fisker. Der træder en ny CO2-afgift i kraft, som betyder, at brændstoffet til kutterne frem mod 2025 kommer til at stige med 2,25 kroner.

Priserne er i forvejen høje på grund af krigen i Ukraine - og med afgiften nærmer det sig syv kroner pr. liter. For bare få år siden var prisen nede på to-tre kroner.

Og det skaber dyb bekymring på havnen i Hanstholm.

- Det her får stor betydning for os. Vi bruger en million liter diesel om året. Og to kroner oveni pr. liter diesel, det bliver også til penge. Worst case er, at vi må lukke og slukke. Det her er opskriften på katastrofe, siger Christopher Ditlevsen, der er fisker i Hanstholm.

- Vi kan ikke omstille os til noget andet

Og én ting er prisen. Noget andet er, at fiskerne slet ikke mener, det giver mening at have en afgift, når der reelt ikke er noget grønt alternativ til dieselmotoren.

- Jeg synes, CO2-afgiften i sig selv, den er fin nok, det er fair - hvis der var et alternativ. Vi kan ikke omstille os til noget andet, vi kan ikke have solceller eller batterier eller tage en forlængerledning med. Vi har kun diesel at gøre med, siger Christopher Ditlevsen.

På auktionshuset er de selvsagt afhængige af, at der kommer fisk ind - og på den front er der dårlige udsigter, mener auktionsmester Jesper Kongsted.

- Det her er direkte dræbende for dansk fiskeri, for Hanstholm Havn, Thyborøn Havn og Hirtshals Havn. Der er taget kvælertag på det her fag, big time.

- Dansk fiskeri er minimeret. Og med de her afgifter kan det være, vi bliver fuldstændigt udryddet, siger Jesper Kongsted.

På fiskeauktionen mærker de allerede, at de udenlandske fiskere er begyndt at søge andre steder hen for at undgå afgifterne. Det mærker Morten Mortensen, der er en af dem, der opkøber mange fisk i Hanstholm.

- I løbet af min 35-40-årige karriere er der bygget et rigtigt stort netværk op med fiskere fra Frankrig, Sverige, Norge og Tyskland. Og de vælger os fra nu, på grund af CO2-afgiften.

Afgiften er en del af aftalen om den grønne skattereform fra 2022, som regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF står bag. I aftalen er der også sat 350 millioner kroner af til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Svar fra ministeren

Jacob Jensen, der er minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke ønsket at stille op til interview i dag, men oplyser følgende i et skriftligt svar:

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår.”