Brand i transformatorstation: Store dele af Vrå er uden strøm

Beredskabet afventer lige nu, at elselskabet får slået strømmen fra transformatorstationen, så slukningsarbejdet kan begynde.

En transformatorstation på Foldbjergvej i Vrå er brudt i brand. Det har betydet, at store dele af Vrå lige nu er uden strøm.

- Der er ild inde i den. Vi må afvente, at de kommer frem fra elselskabet, og så vil vi iværksætte en slukning, siger Thomas Dybro, der er indsatsleder hos Nordjyllands Beredskab.

Det er Station Løkken, der er fremme med to køretøjer på Foldbjergvej netop nu.

Alarmen løb ind klokken 14.24.

- Vi har ikke set flammer, men kun se røg. Vi tør simpelthen ikke gå til den, før den er spændingsløs i begge ender. Vi afventer at elselskabet er her inden længe, siger indsatslederen. 

Store dele af Vrå er påvirket af strømsvigt som følge af branden i transformatorstationen. 

En brand i en transformatorstation afbrød søndag strømmen til store dele af byen.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland