LIGE NU:

Drama i Tornby: Bil endte halvvejs i havet

En båd der skulle en tur på vandet var lige ved at tage trailer og bil med sig.

Det var ved at blive dramatisk, da en gruppe mennesker tirsdag eftermiddag ville sætte deres båd i vandet ved Tornby. Traileren med båden kom nemlig en lille smule for langt ud i vandet, da båden skulle af. 

Derfor satte både båd og trailer sig uhjælpeligt fast i vandkanten. Det fortæller en af de turister, der var på stedet og som fik sig et godt grin over episoden. 

Den lokale ismand lagde sin traktor til i forsøget på at slæbe bil og trailer fri. Det hjalp dog ikke, så Falck måtte tilkaldes. 

De kunne lægge nogle løftepuder under bilen, og på den måde få bilen fri af sandet.

Så det hele endte med at både bil, båd og trailer slap ganske nådigt fra episoden.