Kokkekonkurrence i superligaklassen åbner dørene for publikum
Den regionale restaurantkonkurrence Local Cooking bliver gæstet af knivskarpe og rutinerede dommere.
Lækker, veltilberedt mad er noget de fleste finder glæde ved at sætte tænderne i. Men maden er bare bedst, hvis den tilberedes af lokale råvarer - det slår kokkekonkurrencen Local Food i hvert fald et slag for. De inviterer nogle af de bedste restauranter i Nordjylland til at dyste i friske fisk, lokale råvarer og kogekunst på havnen i Hirtshals.
Kokkene skal lave den bedste ret med udgangspunkt i lokale råvarer, og efter retterne er bedømt, ryger de på de deltagende restauranters menukort.
Local Cooking afholdes i forbindelse med Hirtshals Fiskefestival, og vinderen kan gå derfra med 20.000 kroner, titlen om at være nordjysk mester i at bruge det lokale i sin mad og derudover går vedkommende videre til landsfinalen, der afholdes i forbindelse med Food Festival i Aarhus den 3. september.
Skulle man havde lyst til at se de dygtige kokke i arbejde og blive klogere på, hvordan man kan udnytte lokale råvarer, så vil der - helt kvit og frit - være mulighed for at se hele konkurrencen, der finder sted den 5. august klokken 10.00-14.30 på Beddingkajen på Hirtshals Havn.
Disse restauranter deltager i konkurrencen
Applaus i Aalborg
Ruths Hotel i Skagen
Franks i Sæby
Vendia i Hjørring
Fusion i Aalborg
Tabu i Aalborg
Brdr. Price i Aalborg
Nam i Aalborg
Svanelunden i Hjørring
Fyrklit i Hirtshals
Konkurrencen foregår i samarbejde med lokale landmænd, fiskere og fødevareproducenter, og det er tredje gang den afholdes i Nordjylland. I år bliver dog ekstra spektakulært, for dommerpanelet kommer til at bestå af yderst kompetente herrer. De seks domemre bliver:
Paul Cunningham fra den to-sjternede Henne Kirkeby Kro, madanmelder ved Berlingske og kulturjournalist ved TV2 Svend Rasmussen, Jesper Koch, der er rutineret kok og dommer, Thorsten Schmidt, der er nyabgt restauratør på Barr i Nomas lokaler. De får følgeskab af Danmarks første to-stjernede kok, Francis Cardenau, samt Mikael Christensen, der har lokal forankring og rutine fra mangeårig dommerfunktion.