LIGE NU:

Nordjysk skole i Gambia får 450.000 af gavmild fremmed

Det nordjyske projekt Anne Grethe School i Gambia har helt uventet modtaget en donation på 450.000 fra en ukendt giver.

Det var noget af en overraskelse, der lå på telefonsvareren hos Birgitte Lind Nielsen i onsdags. En anonym giver havde indsat 450.000 kroner på kontoen til den skole i Gambia, som hun, hendes mand og et vennepar står i spidsen for. 

- Da jeg hørte beskeden, fik jeg myrepatter over det hele. Jeg tænkte bare; nej, det kan ikke være rigtigt det her, fortæller Birgitte Lind Nielsen.

Men beskeden var god nok. En nordjysk, kræftsyg mand har valgt at donere sine penge væk til velgørende projekter i Vendsyssel. Fire projekter har fået hver 450.000 kroner - og en af de udvalgte er Anne Grethe School i Gambia.

Flere elever og flere klasser

De mange penge falder på et tørt sted for de to par, der står bag skolen i Gambia. Lige nu har de syv klassetrin, hvor alle eleverne er sponsoreret af danske sponsorer. Men drømmen er at udvide, så skolen går helt op til 10. klasse. En drøm som indtil onsdag lå flere år ude i fremtiden. Med den uventede donation kan overbygningen nu allerede stå færdig i løbet af 2019.  

De ekstra klassetrin vil betyde, at skolens elever vil kunne gå på samme skole gennem hele deres grunduddannelse. Og det kommer til at have en stor betydning for særligt pigerne på skolen. 

- De piger som ikke ville komme ind til en større by og kunne fortsætte skoleforløbet, de bliver nu ved med at gå i skole, og de kommer i hvert fald ikke hjem og bliver giftet væk og stifter familie meget ung. Så det er rigtig godt for især pigerne dernede, at de får lov til at blive ved med at gå i skole, siger Birgitte Lind Nielsen. 

Har takket giveren 

Parrene bag Anne Grethe School har været i kontakt med manden, som har doneret de mange penge til deres projekt. Han er for syg til selv at fortælle om, hvorfor han har valgt netop skolen i Gambia, men har fortalt til ejerne, at det har været afgørende, at Anne Grethe School er et projekt, hvor alle pengene går direkte til børnene. 

- Egentlig ville vi gerne køre ned og have vist ham projektet på en computer, men han var for dårlig til at vi kunne komme. Men han var glad for, at jeg ringede og forklarede om det, fortæller Peter Nielsen, som torsdag talte i telefon med manden.

Og selvom parrene bag Anne Grethe School ikke får mulighed for at møde manden, som har betydet, at deres drømme om en større skole nu kan gå i opfyldelse, så er de glade for, at de har nået at sige tak over telefonen. 

- Det vigtigste er jo, at vi har fået takket ordentligt for donationen, og det har Peter jo gjort over telefonen. Det har vi det allesammen godt med - at vi har fået sagt tak i tide, fortæller Birgitte Lind Nielsen. 

Anne Grethe School

Mink

Påbud fra Fødevarestyrelsen til to farme: Skal aflive de sidste mink nu

Kim Edberg Andersen

Tidligere DF´er får lov til at træde ud af byrådet

SKole park og vej

play Kommunen griber ind: Afspærrer faldefærdig skolebygning for ejerens regning

090817 Landmønd kæmper for at redde høsten

play Minister erkender: Landmænd, der ville ansætte voksenlærlinge, fik uberettigede afslag

Mink

Påbud fra Fødevarestyrelsen til to farme: Skal aflive de sidste mink nu

Kim Edberg Andersen

Tidligere DF´er får lov til at træde ud af byrådet

SKole park og vej

play Kommunen griber ind: Afspærrer faldefærdig skolebygning for ejerens regning

Til forsiden

Til forsiden