De seneste årtier er bestanden af ål i Danmark faldet drastisk, og selvom der er interesse for den delikate spise, er det for dyrt og krævende at dyrke ål. 

Ålene gyder kun i Sargassohavet ved Bermuda, og forskerne ved derfor meget lidt om, hvordan ålene udvikler sig fra larver til ål. Derfor kan åleopdrættere ikke selv avle ål i Danmark. Men med et nyt åle-fertilitetscenter i Hirtshals og 30 millioner kroner i ryggen skal reagensglasål vænne den udvikling. 

- Det, vi gør her, det er, at vi går ind og hjælper naturen på vej, ligesom man ville gøre på en fertilitetsklinik for mennesker, siger projektkoordinator Jonna Tomkiewicz, DTU Aqua.

Den kunstige befrugtning er en del af et nyt forsøg, der skal vænne udviklingen i fangsten af ål. De seneste 40 år er optaget af ål i Europa faldet til omkring en femtedel.

- Der er et stort marked. I øjeblikket er markedet nede, fordi der ikke er så mange ål, men i det øjeblik, man kan producere, så vil det genåbne, siger projektkoordinator Jonna Tomkiewicz, DTU Aqua.

Danmark er førende inden for forskning og kunstig dyrkning af ål, og med det nye treårige projekt, som Innovationsfonden støtter med 15 millioner kroner, er ambition at fuldende ålens cyklus, så der kan dyrkes reagensglasål på landjorden.