To spillere på prøve i Vendsyssel

Der er to nye ansigter i 1. divisionsklubben Vendsyssel FF. Klubben tester i den kommende tid hollandske Dario Tanda og Martin ”Polle” Christensen. Det skriver Vendsyssel FF på deres hjemmeside.

21-årige midtbanespiller Dario Tanda har senest været på kontrakt i de hollandske klubber FC Twente og PEC Zwolle. Han har spillere flere ungdomslandskampe for Holland, og Tanda har spillet mere end 40 kampe i den hollandske Jupiler League og har desuden erfaring fra Æresdivisionen i Holland.

- Daria er en hurtig angribende midtbanespiller med en rigtig god teknik – og som vores sportslige team glæder sig til at vurdere nærmere, siger formand for det sportslige udvalg i Vendsyssel FF, Erik Rasmussen til klubbens hjemmeside.

Martin ”Polle” Christensen er 29 år og har senest været på kontrakt hos Helsingborg i Allsvenskan og har tidligere spillet for Atvidaberg, Haugesund, HB Køge og Rimini. 


Seneste nyt

fra Nordjylland